sidste nyt
Overskrift 1
NU MED FLYVEØRER
Overskrift 1
NU HAR JEG SAT STILLE ET HALV SEKUND , SÅ MÅ JEG VIL GODT GÅ IKKE ???
Overskrift 1
ET ENKELT BILLEDE HVOR HAN BARE LIGE STÅR STILLE , MERE END EN BRØKDEL AF ET SEKUND.
Overskrift 1

13/4

Her er der rigtig kommet liv i det lille hus igen.

Rico lever fuldt op til alle vores forventninger og er den mest pragtfulde hvalp der findes.

Han er nu 5 måneder og vejer 26 kg.
Lige nu er han ved at skifte tænder og har allerede fået nogle fine nye for og hjørnetænder.
Han er også ved at skifte babypelsen ud , og det ser ud til at han får rigtig meget almindelig pels.

Han var meget hurtig 100% renlig ,og han har ikke bidt noget i stykker som han ikke måtte.

På hans 3 måneders dag var han til DKK udstilling og fik særdeles lovende og blev 2 vinder.

Rico har et pragtfuld sind og elsker alt og alle både mennesker og dyr.
Han kan slet ikke forstå hvis vi møder nogen der går forbi ham uden at snakke med ham.

Når han går fri blandt andre hunde går han bare og vimser rundt blandt alle de store hunde.
Han forstår virkelig hundesproget og nærmer sig de store hanhunde med en vis respekt , men med en hale der logrer helt vildt

Til hvalpetræningen går det også rigtig godt og han er
rigtig dygtig.
Han vil gerne arbejde og synes at det er sjovt , han går endda et par runder på rallybanen hver gang også.

 
Cilla er jo også en fantastisk læremester , Rico følger hende troligt i tykt og tyndt.

De leger rigtig meget sammen , og Cilla lægger endda selv op til leg når hun synes det er længe siden de har leget.

Billeder bliver det ikke til så mange af , og dem vi får taget er sløret fordi der bare altid er fuld fart på Rico.

 


 

Cilla og Rico blot 8 timer efter at Rico er flyttet ind
Overskrift 1
Rico 5 1/2 uge gammel
Overskrift 1






6/1

ja nu må vi lige se om vi kan huske at opdatere lidt på hjemmesiden igen.
Det har jo stået meget stille de sidste 1 1/2 år.

Som de fleste nok ved mistede vi også vores elskede Jill blot 3 måneder efter at Maddi gik bort.

Hun ville ikke rigtig komme i gang med at æde igen efter en løbetid , hvilket var helt normalt .

Det blev dog til en lille uge kun på godbidder inden vi tog til dyrlæge med hende .
Vi fik lavet den helt store undersøgelse af hende , og den viste ikke andet end at hun havde lidt livmoderbetændelse og ellers ville have mange år endnu at leve i .
Vi besluttede så at hun skulle blive ovre ved dyrlægen og så have fjernet livmoderen næste dag.

Næste dag ringede Gunnar så og gav os den kedelige meddelelse ,at de havde fundet en kæmpestor tumor i maven på hende , da de havde åbnet hende.

Han vurderede at hun ikke ville kunne leve med at få fjernet knuden og nogle af tarmene , så vi valgte at ikke lade hende vågne mere.
Vi fik selvfølgelig undersøgt tumoren og det var desværre kræft af den tralse slags.
Nu står hun her hjemme på hylden sammen med Maddi i sin egen lille fine urne.

Det har været meget hårdt for os at miste de 2 "gamle" med 3 måneders mellemrum og lysten til at skrive om det har bare været ikke eksisterende.
Tiden hos os har dog ikke stået helt stille.
Cilla er måske blevet lidt mere forkælet , hun har lært at gå med vogn og Joan og Cilla går til rally 2 gange om ugen og mangler kun 1 pind i at blive Rally begynder mester.
Familien har vi også nydt meget samvær med , Helene og Mads er blevet gift og barnebarnet på snart 2 bliver mere og mere fræk. 

Vi har også i den forløbne tid haft den glæde at se og passe rigtiig mange af "vores" hvalpe + andre berner i kortere eller længere perioder
Efter tabet af Jill brugte vi meget tid med at studere hvalpe og omplaceringslisterne , da vi slet ikke kunne forestille os et liv med kun en berner i huset.
Vi var også flere gange ved at tage telefonen og ringe , det blev dog bare ved tanken.
I sommeren 2013 var vi på ferie 2 uger i Norge og var i 4-5 dage sammen med Tore , Gerda og Bjørk og en masse andre bernerfolk til udstilling og hjemme ved dem selv. 
Rigtig hyggelig mennesker og pragtfuld natur de har deroppe

Deroppe blev vi endnu mere overbevist om at det var fra Bjørk at vi skulle have en lille ny , så måtte vi bare vente lidt mere.



SÅ nu starter en ny epoke i vores lille Kennel historie :
Vi har fået en lille ny hvalp , denne gang en hanhund.
Jeg ( Lars ) har fået min store drøm om en Berner hanhund opfyldt.
Det er efterhånden 35 år siden at jeg første gang så en Berner .
Det var en af mine klassekammerater der havde en stor Bernerhan der bare altid lå og flød i gårdspladsen ved dem.
I vores liv her på vores lille ejendom har jeg altid sagt at vi skulle have en hanhund engang og nu skulle det så være.

Bjørk fik hvalpe den 8/11 2013 4 hanner og 3 piger.
Faderen til de små er Fanaberner'ns Milo Milano som vi også havde den glæde af at se i sommeren 2013 i Norge.
Han er på nuværende tidspunkt tæt på at være 10 År  og stadig i rigtig fin form , selv om han er ved at falme lidt i farverne.

Vi kiggede meget og længe på alle de billeder som Gerda sendte hele tiden og ret klart blev det han 2 og 3 at valget ville stå imellem.
Vi var så i Norge igen midt i December og vælge hvem der skulle til Danmark .
Vi valgte han 3 som derefter kom til at hedde Rico Suave Av Sennenlio  .
Navnet Rico Suave har vi også selv valgt.
Han 2 som kom til at hedde Magnus Bjørkson Av Sennenlio skal til Tyskland til Gudrun og Bernd der havde Ulfi som er far til Bjørk.
Den 2/1 rejste vi så derop igen for at hente vores lille ny guldklump som blev 8 uger den 3/1.

Endnu en gang mange tak til Gerda og Tore for jeres gæstfrihed og for at vi fik mulighed for at få en smule af Jill tilbage.

Rico opførte sig rigtig eksemplarisk på den lange tur hjem  hvor vi hyggede os med Magnus og familien på den lange færgetur og ellers sov han det meste af vejen på den 700km køretur.
Cilla så først den lille ny da vi kørte forbi Randers og hentede hende ved Balou og familie hvor hun var blevet passet.
Hun er i slutningen af en falsk drægtighedsperiode og har taget rigtig godt imod Rico.
Rico har allerede lært meget hundesprog og ved godt hvad det betyder når Cilla lige løfter læben eller brummer lidt.

Vi kom hjem med Rico 00.30 og allerede 12 timer efter var han til sin første lektion på hvalpeholdet i Bernerklubben.
I går var han også med , da Cilla var til ringtræning.
Han fik også et par gange frem og tilbage i ringen  , det gik også rigtig fint .

Rico er meldt til udstilling i Fredericia den 8/2 på sin 3 måneders dag.
Vi er så lidt spændt  på om vi får ham med da han jo lige skal "omregistreres" til DKK

Nu er Rico vågnet efter at have lagt på mine fødder og sovet mens jeg har skrevet dette , så vi må hellere på en lille tissetur , det er jo noget af det der hører med til at have "barsel"

 



 

Overskrift 1
Cilla og Jill foran en kæmpe poppel der stod lige foran vores campingplads, som lå lige ud til Rhinen.
Overskrift 1
Livlig trafik på Rhinen
Overskrift 1

18/7

Det var IKKE kræft som Maddi døde af.

Vi har nu fået svar på prøverne fra Tyskland og der var ikke kræft i nogle af dem .

Men vi har heller ikke rigtig fået noget svar på hvorfor milten var så forstørret som den var.
I svaret fra Tyskland mente de at den måse havde drejet sig , eller også var det bivirkningerne fra det medecin hun fik for sin imunforsvarssygdom ( AIHA )

Vi finder nok aldrig ud af hvad hun døde af , men nu er hun kommet hjem igen, nu i en lille urne som står i reolen lidt endnu.

Cila og Jill lader sig stadig ikke mærke af at de mangler den gamle , men vi har jo også lige haft sommerferie .
Planen var ellers at vi ville til Sverige i år men da de lovede lige så dårligt vejr deroppe som her hjemme kørte vi sydpå i stedet.

Vi havde en pragtfuld ferie nede i Rydesheim som ligger lige ned til Rhinen.
Vi havde vel max 2 timers regn og temperaturer mellem 20 og 25 grader , dog en enkelt dag med 32 grader.

Vi var på sejltur på Rhinen  , besøg på en gamel borg , og ellers bare hygge.


Da vi kom hjem fra ferie kom Luna fra A kuldet og har nu været her i næsten 3 uger.
Hun er kommet i løbetid mens hun er her , heldigvis skal hun hjem på Lørdag ,for Balou kommer her på Søndag og skal være her mens hans familie skal på
ferie.

 

 

Et af de sidste billeder vi har af vores élskede Maddi. Født 11/2 2004 Død 23/5 2012
Overskrift 1

28/5

Lysten til at skrive den sidste måneds tid har bare ikke været til stede , pga. af Maddis sygdom som vi jo har kæmpet med de sidste 2 måneder.

Desværre endte det med at vi mistede hende onsdag den 23/5 om aftenen i  armene på Gunnar Gram, vores dyrlæge i Rødding som ellers kæmpede ihærdigt i flere dage for at redde hende .
Tirsdag fik hun en hel liter blod og onsdag opererede de og fjernede milten , og var optemistisk efter operationen , men desværre var hun for svag og klarede det ikke .
Der er selvfølgelig sendt prøver ind af tumoren på milten , og de finder jo nok den forbandede kræft prøverne.

Heligvis var vi jo med til at arrangere Bernerfestival her i pinsen , så vi har fået snakket med rigtig mange om det , og fået bearbejdet sorgen lidt.

Det er bare så hårdt at miste en hund som man holdt så meget af .
Maddi var den første hund som vi har haft og den første som vi har mistet.

Jill og Cilla lader sig heldigvis ikke mærke af at de mangler deres gamle flokleder.
Vi valgte at de ikke skulle over og se Maddi efter hun var død.

Vi får hende brændt og hun kommer så hjem i en urne.


Bernerfestivalen og udstillingen her i pinsen havde jo et fantastisk vejr , selv om hunde og mennesker godt kunne havde ønsket sig 5-10 grader lavere
temperatur.

Det var meget hårdt for alle når man skulle være ude i solen og rigtig mange gik rundt og lignede en kogt krebs.

Bjørk og resten af familien havde taget den lange tur herned for at udstille alle 3 hunde begge dage og være med til Festivalen og Bernhardt og hans far og mor var også på Hasmark camping alle 3 dage , det er bare så flot at i gider at køre så langt for at være med , tusind tak for det.
Benzon var også tilmeldt udstilling men havde desværre fået diarre så han måtte desværre blive hjemme.
Luna fra A kuldet kom også på besøg til festivallen, desværre mens vi havde allermest travlt , men hun kommer snart på 3 ugers ferie hos os.

Vi oplevede ikke så meget af Festivalen selv og vi meldte også fra til et par af de aktiviteter vi var tilmeldt  , da vi havde så forrygende travle ovre
ved grillene at vi ikke kunne nå det hele.

Men alle vi snakkede med synes at det var rigtig godt og sjovt og at maden var rigtig god , enkelte nåede endda at fortære 3 flæskestegssandwich.

Vi nåede dog at få Jill med til veteran hunde konkurencen , hvor hun blev undersøgt grundigt af Lise Nielsen fra KU-Life og hendes dom var heldigvis at Jill var i fin form , der var kun lige de par små knuder rundt om hun har haft i mange år og så den ene brune hjørnetand hun kommenterede . men begge ting er kontroleret ved dyrlægen flere gange  , så hende regner vi bestemt med vi har mange år endnu.

Hvad udstillingen angik , gik det helt som forventet .
Vi vidte jo godt på forehånd at de 2 danske dommere ikke er til store hunde med en naturlig pels uden klipning så det blev da også kun til en VG og Good til Cilla.

Bjørk reddede sig 2 gange EX i juniorklassen og blev 2 vinder om lørdagen og 4 vinder om i dag Mandag .

Gamle Embla på 11 år og 7 måneder blev bedst i veteranklassen om lørdagen og
nr 2 i dag Mandag 

Rigtig mange tak til alle der var med til at gøre pinsen uforglemmelig.


 

Viktor født 4/3 2012 56cm 4485 gram
Overskrift 1

6/5 2012

Først lige en undskyldning til alle dem der stadig er inde og kigge en gang imellem , der har jo ikke værer noget nyt i meget lang tid .

Vores gamle computer afgik ved døden i Februar måned og siden har vi ikke kunne komme på hjemmesiden , da koderne for at logge på  var på den , og vi kunne simpelt hen ikke huske den ene før i dag jeg kom i tanke om at der manglede en bindestreg i det ene kodeord.


Dernæst et stort tillykke til hele B kuldet som jo bliver 1 år i dag , og også tillykke
til Helene og Mads som jo blev de lykkelige forældre til dejlige Viktor den 4 Marts.

Mere følger senere.

Balou og Cilla ligger og deler hemmeligheder
Overskrift 1
5/11

Så har vi fundet at nyt hjem til Balou .

Han flytter op til Randers på Fredag og skal fremover bo ved Heidi og Kenneth som har haft 2 omplaceringsbernere før , så de ved ligesom hvad de går ind til .

Vi tror dog slet ikke der bliver nogen problemer i det , da han bare er så nem, og det  vil blive rigtig slemt at sige farvel til ham på fredag .

Vi har dog fået lov at låne ham til et par udstillinger hvis han stadig udvikler sig godt , så det håber vi.

Tusind tak til alle dem der har rundsendt mail med at Balou skulle have et nyt hjem.
Jeg tror mindst at der har været 15-17 henvendelser på ham på en uges tid.

Også rigtig mange tak til Lilly Thygesen ( Hvalpeformidleren ) der desværre har besluttet at stoppe nu , det bliver et stort savn for klubben.

Her i huset går Joan stadig hjemme ved hundene og hygger , hun skal opereres i skulderen her den 12 December.

Det kan hundene altså nemt vænne sig til , der er ikke en af dem der løfter et øje når mit vækkeur ringer.

Og så har Egely`s Anna Bell fra A kuldet endelig fået godkendt røngten billederne ved DKK efter 5 !!! omfotograferinger og hun kom ud med A hofter og 0 i albuerne så det var jo værd at vente på.

Ellers sker der ikke det helt stor på hundefronten her , Cilla bliver 3 år i morgen den 6 Dec. Så tillykke til hende og hendes 12 søskende.
Smukke Bertha
Overskrift 1
Bernhardt prøver at fedte sig ind ved sin mor
Overskrift 1
2 smukke hunde der vandt hvalpeklassen og veteranklassen i Norge
Overskrift 1

15/9

Efter en sommer der har været alt for våd med der af alt for meget græsslåning , alt for lidt camping  og alt alt for meget arbejde er det vist på tide at få skrevet lidt her på hjemmesiden.

Først stort tillykke til A kuldet som jo er blevet 4 år her den 9/9.

Det er ellers ikke de store ting der er sket her med vores hunde .
Jill har igen smidt hele pelsen og halen er kun en tynd pisk som hun igen har slået hul på , så hun går med forbinding på halen nu.

Mht . udstillinger bliver det nok først til Juleudstillingen at Jill og Cilla har fået pels igen , Maddi har som sædvanlig fuld pels hele tiden .

Sådan lidt held i uheld skvattede Joan ned af en stige på arbejde og har nu gået hjemme en 3-4 uger med ondt i armen , så hun har kunnet kompensere lidt for min manglende tilstedeværelse herhjemme  da jeg
har haft rigtig meget overarbejde på grund af den besværlige høst.

Vi havde ellers en enkelt fridag den dag der var Berner marked i Køge og vi var også på vej derover da Forden satte ud og vi måtte køres hjem af dansk autohjælp.
Næste dag kørte vi ud købte en VW Touran , den håber vi at vi er lidt mere heldig med , der er også lidt mere plads til hundene.

Ellers får vi kun stadigvæk posetive tilbagemeldinger fra hele B kuldet, det er rigtig dejlig med en hilsen en gang i mellem.

Især fra Norge får vi en masse pragtfulde billeder og hilsner stort set hver eneste uge.
Bjørk har også gjort det rigtig godt ved sin første udstilling , da hun vandt hvalpeklassen foran 20 andre bernerhvalpe og sågar blev 2 vinder i BIS.


Her i søndags var vi en tur på Lolland og besøge Bernhardt og kørte på hjemturen op forbi Havnsø og besøgte Bertha også.


Det var dejligt at se dem igen og da de begge havde snuset lidt til os kunne de tydeligvis også kende os igen.
Det gik rigtig godt begge steder og de så også rigtig godt ud. ( Bertha måske lidt for godt foderstand )
Vi havde kun det gamle kamera med så de fleste af billederne blev ikke ret gode.

Og så skal vi også snart til at studere legetøjskateloger da vi skal være Mormor og Morfar til Februar hvor Helene og Mads venter familie forøgelse , så det glæder vi os rigtig meget til.


 

Overskrift 1

18/7 2011

Så var der lige en regnvejrsaften igen hvor man jo så lige kan få opdateret hjemmesiden .

Alle hvalpene er jo flyttet hjemmefra , og
tilbagemeldingerne fra dem alle er at det går godt i alle de nye hjem.

De har været gode til at pibe når de skal ud at tisse eller andet , og enkelte har slet ikke haft uheld indenfor.

De fleste har også skrevet at de helt bestemt er udehunde og vil ud meget tidlig om morgenen . Det var de nu også da de var her , da de de sidste 14 dage de var her, var ude fra 4-5 tiden om morgenen og til det blev mørkt.

De 8 af dem blev hentet Fredag, Lørdag og Søndag og Balder fik vi så lov at nyde en lille uge mere. Det nød han virkelig og selv gamle Maddi måtte overgive sig og legede rigtig meget med ham.

Bjørk opførte sig eksemplarisk i flyet til Norge og er faldet godt til i sin nye familie med 2 ældre bernere i huset.

Da vi fik tjekket hvalpene fik Jill sat et dræn i den knude hun havde på skulderen og det gik egentlig også fint men det endte så med et hotspot oven i , så det har vi kæmpet lidt med men det er ved at være fint nu.

Vi har så også den glæde at 4 af familierne har fået lavet hjemmeside, så vi kan følge dem lidt der .
Der går stort set heller ikke en dag uden at der er søde mail eller billeder fra nogle af hvalpekøberne , det er rigtig dejligt så bliv endelig ved med det.

Vi overvejede jo at melde til Vejen udstillingen , men det var da godt at vi ikke fik det gjort da vi har 3 tæver stort set uden pels overhovedet.
Ja var det ikke for størrelsen så kunne Cilla nemt snige sig ind blandt de Kinesiske hårløse så lidt pels har hun.

Vi har Luna fra A-kuldet her i 3 uger nu , og det går jo bare lige så nemt som det plejer .
Vi pakkede så bil og Campingvogn i fredags og tog på forlænget Weekend på vores ynglings plads , som jo er Bramslev Bakker Camping.


Campingfatter havde fået en ny berner som de fik leget lidt med.

 

Tur til Husby Strand
Overskrift 1

26/6

Pyha hvor er det hårdt at have ferie .
Vi havde ellers en lang To doo liste da ferien startede men foreløbig har vi kun kunne sætte kryds ved hækklipning , men alle de andre ting render jo nok ikke sin vej .

Til gengæld får hvalpene al vores opmærksomhed og en hel masse oplevelser.

Tirsdag var de allesammen med nede ved stranden , desværre var vi så fuldt optaget af at passe på dem at vi ikke fik taget nogle billeder da de var ude at soppe .

Onsdag var Leif og Storebror Aiko på besøg .
De havde masser af gaver med og alle de små fik hver en lille bamse der kunne pive lidt.
Bamserne er dok ikke helt rene mere da de virkelig er blevet brugt.
 

Torsdag var en hård dag for de små da de skulle hvalpetestes.
Det varede fra kl 8 til 15.30 kun afbrudt af en kort frokostpause.
Det tog ca 3 kvarter pr hvalp .
En enkelt pige var så træt da det blev hendes tur at hun nærmest faldt i  søvn ovre i hesteboksen hvor testen blev foretaget , så hun måtte over igen senere.

Alle klarede testen fint uden at afbryde eller springe noget over.
Nogle var lidt mere selvstændige end andre og nogle var noget mere legesyge end andre .
Alle lod sig meget villigt håndtere og ville rigtig gerne nusses meget.
Testlederen Ulla Sonne mente at det var tydeligt at de havde været i rigtig mange hænder i deres korte liv  , og generelt var det et rigtig godt kuld hvalpe med et godt nervesystem .
De var nemlig alle rigtig gode til at stresse ned igen når de var blevet  presset lidt eller forskrækket for noget lyd eller andet.
Det er jo nok en af de gode egenskaber de har arvet fra deres forældre som jo absolut ikke er nemme at bringe ud af fatningen.

Vores fordelingsliste af hvalpe som vi havde tænkt meget på synes hun også var god så den blev der ikke lavet om på , så nu håber vi jo at vi har ramt rigtig og alle hvalpe kommer til at fungere godt i de familier de nu skal til.

Torsdag aften havde vi alle tævehvalpene med til Sankthans bål , hvor de selvfølgelig gjorde stor lykke både blandt børn og voksne.

Fredag og Lørdag fik vi ringet rundt og fortalt hvalpekøberne hvad for en hvalp der blev deres lille nye familiemedlem.

Lørdag fyldte vi bilen med alle hvalpe og Jill og kørte til Ribe og havde en rigtig hyggelig eftermiddag ovre på campingpladsen hvor vi havde en aftale med nogle af vores gode campingvenner.

Vi havde en lille indhegning med til de små , og de var skyld i flere "tæt på" cykelstyrt og hårde
opbremsninge med bilerne når folk fik øje på flokken ,
så der var næsten konstant nogle henne og nusse hvalpe .                                                                           De fik også leget med en Dansk Svensk gårdhund hvalp på 4,5mdr  som Bølle dog satte på. Se Video.

Vi havde ikke fået hvalpene vejet et par dage , så det var lidt spændende , men alle havde igen taget mindst 1100 gram på i den forløbende uge og en var nået op på 8 Kg.

I morgen kommer de fra DKK og chipper hvalpene og vi får stamtavlerne udleveret.

Tirsdag skal vi til Rødding til dyrlæge og have sundhedsundersøgt og vaccineret de små.
Vi får lavet pas til alle så de også kan komme uden for landets grænser.

Vi skal selvfølgelig også lige huske at fortælle at der endnu ikke er sket nogle små uheld bag i bilen når vi har været ude at køre og ingen er blevet køresyg.
De piver selvfølgelig en del i starten når vi kører men falder forholdsvis hurtig til ro.

Ellers starter vores dage fortiden ved 5 tiden hvor der begynder at blive uro i hvalperummet og der bliver ikke ro før der er serveret morgenmad og hvalpene er kommet ud  , så kære hvalpekøbere i har noget at glæde jer til.

Det er jo også et helt fantastisk vejr vi har til at have hvalpe i , så de er faktisk næsten ude alle de lyse timer .

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvalperummet mens det kun var fyldt ca halvt op.
Overskrift 1
Sådan en Berner han pynter jo foran enhver brændeovn
Overskrift 1

19/6 2011

Tusind tak for en uforglemmelig dag vi havde med alle jer hvalpekøbere og far Ulfi og familie fra Tyskland som havde kørt bil i 5 timer for at komme op og hilse på hvalpene og jer hvalpekøbere.
Og også til Tore og Gerda fra Norge der havde været på farten i 20 timer for at komme her ned og vælge deres Bjørk ud.
( Er der nogen der siger at Bernerejere er skøre ?? )
Også tusind tak til de Tyskkyndige der kunne oversætte , så Bernd og Gudrun også var med i hyggen hele dagen.

Vi hørte en masse ihhh , nøj , åhhhh hvor er han flot og stor da han kom, og alle var betaget af hans rigtig gode temprament da han og hans søn , traskede lige ind i huset der næsten var fyldt til bristepunktet alligevel.

Til frokost måtte vi rykke ind i dagligstuen da vores spisestue jo er udlejet til anden side ( hvalperum ) .
Vi var 17 mennesker godt klemt sammen , og så lige 5 store bernere der bare lå og flød hvor der nu lige var en plads.
Der oplevede folk virkelig hvor lidt Bernere med godt temprament egentlig" fylder " selv om de tager meget plads fysisk .

Vi tror også at alle var enige om at det kun kan blive noget rigtig godt ud af Jill / Ulfi kombinationen.

Ind i mellem det megen regn vi fik i går var vi ude flere gange og stille op til fotosession , og der blev virkelig taget rigtig ,rigtig mange billeder i går.
Vi nåede kun selv ca 150 , så hvis i andre fik taget " Billedet" så send det så vi kan få det lagt på.

Efter aftensmaden blev det rigtig flot vejr og ved 22 tiden gik vi vores tur rundt ved åen sammen med dem fra Tyskland og Norge som begge hold skulle overnatte her.

Vi skulle tidlig op igen Søndag  morgen da Tore og Gerda skulle være ved færgen i Hirtshals kl 11.00 og de skulle selvfølgelig også sige ordentlig på gensyn til deres Bjørk.

Det er så heldigvis lige blevet til en times middagslur i dag både til 2 og 4 benede inden de næste besøgende har meldt deres ankomst.

Ellers går det jo bare rigtig godt med hvalpene alle trives og har taget mellem 1 og 1,4 kg på den sidste uge.

Vi synes ikke selv at de har fået ret meget"personlighed"  endnu ,alle er meget ens og ingen skiller sig ud fra flokken , men meget kan jo ske inden de skal fordeles ud til jer , og så har vi jo også hvalpetesten på næste Søndag.

Her er en link så i kan se lidt om hvordan det foregår :
http://www.belsiques.dk/hvalpetester/vejledning_og_forklaring_af_hval.htm
Testen vist i billeder :
http://www.belsiques.dk/hvalpetester/hvalpetestfoto.htm

Det er hvalpebeskriver Ulla Sonne der kommer her og gør det.

Og så er der også lige et link til Egely`s Bertha som har lavet en hjemmeside selv om de ikke endnu ved hvem der bliver deres Bertha.
http://www.123hjemmeside.dk/Bertha/53786500

 

 

 

 

 

 

Mor Jill lægger selv op til leg.
Overskrift 1
Tæve 2 har nedlagt sit første kødben
Overskrift 1

11/6 2011

Først den rigtig gode nyhed at Far Ulfi og hans familie kommer helt op fra Schwerin i Tyskland for at beundre sit afkom lørdag den 18 juni ( Måske bliver de her til den 19 ) så de vil jo også gerne møde alle de hvalpekøbere der har mulighed for at komme her den dag .

Gerda og Tore fra Norge der skal have en Tævehvalp kommer også den weekend.
Meld gerne ind hvis i kommer så stiller vi an med en frokost ved 13 tiden.

Ellers går det forrygende med hvalpene de vokser bare og udvikler sig hele tiden.

Den største vejede på 5 ugers dagen 4,6kg .

De er nu også begyndt at spise hvalpefoder uden det er opblødt , men de får dog stadig opblødt foder 3 gange om dagen blandet med A38 , tun, torskerogn eller oksefars.

Den sidste uges tid har de også været udenfor hver dag . De første par dage rendte de bare rundt og pev lidt men nu nyder de det og er så dejlige trætte når de kommer ind.

Vi valgte så også at fortsætte med vores babysitter mens vi er på arbejde da det bare går rigtig godt.
Det er simpelthen bare dejlig at komme hjem til en flok mætte og veltilfredse hvalpe der går inde i hvalpe rummet uden der er en eneste våd avis ved dem

For pokker hvor de ellers kan skide og tisse hvis vi bare er væk fra dem et par timer nu, men der skal jo også noget igennem  , de spiser samme mængde tørfoder nu som 3-4 voksne Bernere og vejer vil tilsammen kun som 1

Ellers glæder vi os til på torsdag hvor vi går på ferie og skal nyde og forkæle de små resten af tiden vi får lov at beholde dem.

Til sidst var de ved at være gode til sutteflasken , de kunne selv holde flasken
Det var også nemt at lære dem at spise af en skål
Overskrift 1

29/5 - 2011

Her er der virkelig sket noget den sidste uges tid i hvalpenes liv.

Joan begyndte at arbejde igen i mandags , men det er en rigtig god babysitter vi har fået ansat , jill elsker hende og hun nyder virkelig at nusse hvalpe og Jill hele dagen , så det er vi meget glade for.

Midt på ugen begyndte Jill at lukke lidt ned for mælkebaren så der nu går 3-4 timer imellem at hun giver dem mælk og hun tør stadigvæk ikke at lægge sig ned når de vrimler omkring benene af hende.

Vi begyndte så i fredags da de var 3 uger at give opblødt foder , det gik faktisk forbløffende nemt , måske fordi de var godt sultne .

Vi har også fået åbnet til kassen og de har fået det halve af rummet atboltre sig i

Alle hvalpekøbere på nær dem fra Norge har også været her mindst en gang .
Vi har reservationer til allesammen og alle har selv valgt stamtavlenavnet, da vi havde lavet aftale inden vi skulle sende navne ind til DKK

Navnene er :  Egely`s Buffy Sainte-Marie
                     Egely`s Bjørk
                     Egely`s Bezla
                     Egely`s Bertha
                     Egely`s Benzon
                     Egely`s Balou
                     Egely`s Bernhardt
                     Egely`s Bølle
                     Egely`s Balder
                    

Han 5 får lige en halv time på ryggen mellem Mor Jill`s forben
Overskrift 1

22/5

Her i huset har vi bare alt for lidt timer i døgnet lige for tiden , tiden går bare alt for hurtigt når vi har hvalpe.

Joan skal begynde på arbejde igen i morgen ,så vi har arrangeret at der kommer en ung pige det næste stykke tid og holder øje med det hele .

Vi er mest tryg ved at der er en ved hvalpekassen i hvertfald den første måned.
Sidste gang vi havde hvalpe klemte hun jo en hvalp på 14 dage.
Jill tør heller ikke selv at lægge sig inde i kassen når alle hvalpene vrimler omkring hende.

Alle har fået øjne nu og kan stå og vralte lidt rundt.
Vi giver dog stadig sutteflaske et par gange om dagen til de fleste af dem.

Jill er helt på toppen og nyder alle de besøg vi har haft i ugens løb.
Alle hvalpene er nu reserveret.
Der har været meget stor interesse for dette kuld , så vi har desværre måtte skuffe flere intereserede hvalpekøbere.
De fleste familier har jo så også kunnet nå selv at bestemme navnet på deres lille ny hvalp.

Han 2 får en blunder på ryggen
Overskrift 1

12/5

Først tak for alle lykønskninger der er kommet til os den sidste uges tid , det er overvældende med alle de mail , hilsner i gæstebogen og tlf opkald der har været , laderen til telefonerne har været flittigt brugt .

Der har måske været lidt lange svartider på sms og mail , men hvalpene har altså kommet i første række , der er gået meget god tid med at give sutteflaske de sidste 3-4 dage.
Det ser heldigvis ud til at det snart er slut med det , da Jill nu er oppe i fulde omdrejninger med at producere mælk selv nu.

Vi har kæmpet med lidt for høj feber , men efter at penicilin mængden blev justeret ser det nu meget bedre ud.
vægten på hvalpene ligger nu mellem 700 og 925 gram så de tager godt fra.

Jill spiser også normalt igen nu , det har ellers ikke været nemt at få noget mad i hende.

For første gang har Jill også i dag været ude af kassen i mere end 2 minutter af gangen og hun bliver heller ikke mere så sur når Cilla kigger ind i kassen.

Jill er knap vågnet af bedøvelsen før hvalpene bliver lagt til patterne.
Overskrift 1

7/5

Så er hvalpene født   :-)

Det blev så lige en dag eller 2 før vi regnede med .
Fredag blev vi enige om at køre til dyrlæge med Jill da hun havde det meget hårdt og havde haft det i 2 døgn .
Hun kunne ikke finde ro nogen steder andet end hvis vi sad og nussede hende på maven , hun ville heller ikke spise
noget som helst mere .
Dyrlægen mente at vi skulle se tiden an lidt endnu , men ringede så kort tid efter og sagde at vi alligevel skulle
komme derover .
Jill brækkede sig så også i bilen på vej til Rødding , og da vi kom derover besluttede dyrlægerne hurtigt at der skulle laves kejsersnit meget hurtigt , så et kvarter efter var der kommet 9 hvalpe til verden.
Da de fik åbnet kunne de se at livmoder halsen havde drejet sig så hun ville ikke kunne have født dem selv.
Der er 5 hanner og 4 tæver.
 
Efter Jill var syet og vågnet igen blev vi derovre et par timer og fik lagt hvalpene til og de fik allesammen en gang
at drikke før vi kørte hjem.

Fredag aften fik vi først vejet hvalpene .
Den mindste tæve vejer 480 gram og den største han vejer 665 gram.
I gennemsnit vejer alle ni  600 gram , første kuld Jill fik vejede 520 gram i gennemsnit.

Alle hvalpe og Jill er nu lørdag veltilpasse og Jill producerer masser af mælk .

Overskrift 1

4/4

Så skal vi have hvalpe igen  Jubiiiiiiii

Vi scannede på 25 dagen da vi ikke kunne vente til 28 dagen og allerede der var det tydeligt at Jill var drægtig .

Vi var ellers ikke særlig optimistisk da vi ikke kunne mærke det mindste på Jill, det var ellers rigtig tydelig første gang hun fik hvalpe.

Vi scannede igen i går for nu at være helt sikker  og det ligner at der måske er 5-6 hvalpe.

Vi var til vores første udstilling i går i 5mdr da det ikke rigtig har passet med dem der har været i år.
Det var jo så Cilla vi udstillede , hun er ved at være i pels igen og øjnene hænger heller ikke så meget mere.
Det var første gang i åben klasse og det blev til en flot excelent , hun blev dog ikke placeret.

Overskrift 1
15/3-2011

Så er Jill parret med Ulfi.

Joan var nede med Jill den 5/3-6/3 og 7/3  hvor det alle tre dage blev til nogle rigtig gode parringer.

Hvis vi  er heldige skulle det så give et kuld hvalpe omkring 7-8/5 , det glæder vi os rigtig meget til .
Luna , Jill og Heidi
Overskrift 1
23/2

Alle 3 af vores egne tøser er nu gået i løb , Jill startede som den sidste i Søndags , så det bliver jo nok midt i næste uge at Jill og Joan skal ned og besøge Ulfi nede i Tyskland.

Det betyder jo så at de er udelukket fra soveværelset hvor vi jo har lyse trægulve , med det kommer jo så Heidi og Luna til gode der nyder at må være i soveværelset om natten,

Det er simpelthen bare så nemt at passe dem , de går bare lige ind i flokken når de kommer .

Mor Jill fortæller dem bare lige som det allerførste hvem det er der bestemmer her og det affinder de sig ritig fint med .

Heidi har været her 3 uger nu og Luna er lige kommet og skal også være her 3 uger.


Ulfi og Jill Se hvor kraftige ben han har i forhold til Jill`s ellers kraftige ben
Overskrift 1
Ulfi vom Alten Garten Eden
Overskrift 1

31/1 2011

Så må vi hellere komme i gang med at få opdateret lidt igen , det blev jo godt nok ikke til meget i andet halvår 2010.

Sommerferien holdt vi lige efter verdensudstillingen , vi ville ellers have kørt sydpå , men med den varme de lovede i uge 26-27 nåede vi ikke længere ned end til Harzen , der var det rigelig varmt for hundene og os.

I efterårsferien var vi på Lolland og ved Stevns på camping.

Så har vi for første gang også prøvet at være camping fastligger da vi har en vintersæson på Ribe camping , vi elsker simpelthen at komme derover alle de weekender vi kan , også hundene da der er en pragtfuld hundeskov derovre som vi gerne er ude i et par gange om dagen.

Vi holdt nytår derovre og det er da godt at vores hunde er ligeglade med nytårsskyts da der var meget mere krudtaffyrring derovre end vi plejer herhjemme omkring.

I 2010 sluttede Cilla og Jill som henholdsvis nr. 26 og 27 på udstillings hitlisten , det er vi nu godt tilfredse med da vi ikke var til ret mange udstillinger sidste år .

Ellers er der ikke sket det helt store med hundene i det sidste halve år , det går stille og roligt .

Cilla er jo nu blevet 2 år den 6/12 2010 og er vokset de andre 2 over hovedet , forhåbentlig er hun stoppet med at vokse i højden nu da hun er lige ved at være for høj.

Hun vejer nu ca. 51 kg præcis det samme som Jill.

Maddi er jo lige straks 7 år og det er da også ved at være at se på hende .

Det er ved at være temmelig tit at hun halter , men hun er blevet undersøgt og hun skulle ikke fejle noget .

Den ene gang var nu også da hun sprang ud fra bilen og ud på noget is .

Det har nu også nærmest været med livet som indsats når vi har været ude at gå med alt det is vi har haft her på Fyn.

Lige nu passer vi Heidi ( Aquina ) i 3 uger og hun når lige at være sammen med sin søster Luna der også skal være her i 3 uger.

Og så har vi også lige været i Tyskland ovre ved Schwerin for at se på Jill`s kommende partner til et kuld forårshvalpe.

Det glæder vi os godt nok til da det jo er over 3 år siden vi har haft hvalpe.

Vi skal forhåbentlig ned og have parret i uge 8 el. 9 med

Ulfi Vom Alten Garden Eden .

Det er en pragtfuld hund med det samme gode sind som Jill.

Han er Tysk Champion

Han er stor , vejer 62 kg uden at være for tyk , når han løber er det næsten som at han svæver

Vi har godt nok aldrig set en hund med så kraftige benstammer.

Men det bedste er at hans forfædre 4 generationer bagud er blevet over 10 år i gennemsnit , så vi håber jo at vi skal være med til at hæve gennemsnitsalderen på vores Bernere her hjemme kraftigt.

Og så er Gudrun og Bernd-Rainer Groth der har Ulfi også nogle herlige mennesker , der gjorde deres bedste for at forstå vores dårlige skoletysk.

De har også lovet at de nok skal komme op og tjekke alle hvalpene der forhåbentlig bliver ud af det.

Link til Ulfi`s hjemmeside : http://berner_rueden.repage8.de/

De spøgelser ser godt nok ikke rare ud
Overskrift 1

10/5

Siden sidste nyt er Jill blevet 5 år , siden før jul har hun været på Lightfoder og en masse gulerødder da hun var kommet op på næsten 52kg.
Hun er nu kommet ned på 49,5 og vi kan igen mærke ribbenene tydeligt.
Vi overvejer om hun skal have et sidste kuld hvalpe til næste forår.

Lige nu tror alle 3 at de skal have hvalpe da det er ca 9 uger siden at de var i løb allesammen.
De er lidt pylret alle sammen og graver kææææmpe store huller både i haven og hundegården.

Cilla er nu blevet 17 mdr og hun vejer nu også 49,5kg .
Hun har været ovre og få fotograferet hofter,albuer og skuldre .
Desværre skal hun have omfotograferet hofter da billederne ifølge DKK ikke var gode nok.
Skuldre og albuer var heldigvis rigtig fine.

Cilla er også blevet UHM beskrevet her i lørdags.
Hun var den eneste berner men til gengæld den sejeste hund af alle 10.
5 af de andre blev stoppet inden beskrivelsen var færdig.

I håndtering synes hun da bare at det var fedt at der var en helt fremmed der gad gå tur med hende.

I legen var hun meget ivrig og hentede kluden lige så mange gange som beskriverne gad at kaste den.

I de 3minutters stilleleg tullede hun bare lidt rundt og spiste lidt græs.

Ved harebanen løftede hun lige et forben og kunne så godt se at den ikke var værd at løbe efter.

Ved kedeldragten løftede hun lige et øjenbryn da den rejste sig foran hende og hun gik så hen og snakkede med den da den lå ned igen.

Ved den skramlende og larmende kæde blev hun ikke det mindste forskrækket og gik lige hen og snuste til den.

Spøgelserne så til gengæld ikke så rare ud så de fik nogle skældud,og da de kom tættere på trak hun om bag Helene , da Helene så gik hen og snakkede med dem gik Cilla også hen og snuste til dem og blev ellevild da hun fandt ud af at der bare var rigtige mennesker under spøgelsestøjet.

Ved skudprøven var der vist ingen af dem der var med der havde set en hund der var så uberørt af skuddene.
Hun var fuldstændig og aldels ligeglad og løftede ikke et øjenbryn, beskriverne mente også at de lige skulle tjekke om hun havde fået vat proppet i ørene.

Det bedste af det hele er dog at hun er så god til at stresse ned når hun oplever noget der ikke er så rart , men det vidste vi nu godt så der var faktisk ikke noget der overraskede os ved beskrivelsen.

Vi har meldt til Klub udstilling på Bøsøre og vi starter vores sommerferie med et par overnatninger i Herning hvor vi har meldt Cilla til i mellemklassen ved verdensudstillingen.

 

Lidt pynt til den nye stue.
Overskrift 1
Smukke Cilla i Ringen.
Overskrift 1

16/2-2010

Siden sidste nyt er Maddi jo blevet 6 år , men man skulle tro at hun kun er 1-2 år , hun er så pjattet som hun aldrig har været før og lægger tit selv op til leg.
Deres tæpper som de har skal nu også have en ordentlig rusketur hver dag.

Ellers har vi begge 2 haft en ordentlig omgang forkølelse , det er da heldigvis ved at gå over nu.

Vi er ved at renovere stuen med nyt loft, gulv og tapet og her i weekenden var vi så heldige at få lidt pynt med hjem til stuen.
Så er det jo så om man skal nøjes med en lille hylde eller man skal have et pokalskab , eller man skal tænke stort og indrette et helt værelse til det,  ligesom Cillas far og mor har, nå i første omgang bliver det nu nok til en plads i reolen.

Udstilling i Nyborg.
Vi havde jo ellers lovet os selv at vi ikke ville udstille ved danske dommere mere , men vi kom nu alligevel til at melde til begge dage alligevel , da den danske dommer jo var svensker som bor i Danmark.


Lørdag
Cilla fik excelent som den eneste ud af 9 og blev dermed bedsteJunior tæve.
Jill stillede op uden pels og 1-2 kg for meget på sidebenene så det blev kun til Very Good , så det var helt i orden.

Søndag
Cilla og Helene gjorde det igen flot i ringen og fik igen Excelent som den eneste ud af 12 .

Jill må have tabt sig hen over natten da dommeren i dag ikke bemærkede at hun var for tyk så det blev til Excelent sammen med 7 andre ud af 32 i åben klasse .
Hun blev lige præcis ikke placeret da hun blev pillet ud som Nr 5.
Det var vi nu også vældig tilfreds med da det var et et flot felt med et par rigtig flotte tæver fra Finland og Norge.

Så nu er vi da blevet endnu mere tændt på at melde til Verdensudstillingen i Herning , selvom den ligger lige midt i vores sommerferie .
Det er jo en svensk dommer som skal dømme tæverne og Cilla er til den tid jo i Mellem Klasse og hun har ihvertfald lige nu størrelse og krop til det.

Cilla skal UHM Beskrives påskelørdag og vi regner med hun skal Hd og AD fotograferes inden sommerferien.

 

 

 

 


 

Jill kæmper sig igennem en halv meter sne
Overskrift 1
Smukke Cilla 4/1 45,3kg
Overskrift 1

              
4/1 2010

Vi vil starte med at ønske alle venner og bekendte et rigtig godt nytår med et håb om at vi får et godt bernervejr i det nye år.

Vejret her den sidste måned har da ellers været næsten perfekt når man er er en berner sennen.

Vores hunde elsker bare at komme ud og tumle rundt ialt den sne vi har haft, den første gang vi fik sne i december fik vi 40-60cm i løbet af en
eftermiddag og aften, da vidste de godt nok ikke rigtig hvor de skulle sættesig og tisse og skide.

Jeg havde heldigvis gummigeden med hjem så jeg kunne lave nogle spor ude i marken så vi også selv kunne gå der.

Den 6 December blev Cilla et år, det har været et år der har gået hurtig og utrolig nem , hun har simpelthen været den nemmeste hvalp vi har haft.
Hun er blevet meget stor og her den 3/1 vejede hun 45,3kg.

Hun har aldrig rigtig været overbygget som man sommetider ser men lige nu er hun meget lang i kroppen og temmelig langbenet , men mon ikke det
kommer noget mere krop i løbet af det næste års tid.

Skindet på hovedet er nu også ved at passe til kraniet så hendes røde hængeøjne ikke er så markante mere.

Vi venter nok med at få hende HD og AD fotograferet til hun er omkring halvanden års tid.

Juleaften gik hun med rundt om juletræet alle gangene mens de 2 gamle lå og slængede sig i sofaerne.

Nytårsaften var vi jo lidt spændt på hvordan ville forløbe da der ikke rigtig havde været noget skyderi op  til nytårsaften.
Vi havde dog på fornemmelsen at det ville forløbe godt da intet kan bringe hende ud af fatning.

Det gik også bare over al forventning med Cilla og de 2 gamle.
Dørene stod åbne ind til baggangen omkring midnat og de kunne frit gå ud og ind , Cilla ville være ude ved os andre og hun var fuldstændig upåvirket af alt skyderiet.

Det er simpelthen dejligt når ens hunde ikke bliver skræmt af alt det fyrværkeri der bliver fyret af .

 

 

Fællesfoto inden vi drog hjem fra Helnæs Mølle . Det var ikke nemt at få 22 hunde til at sidde stille på samme tid
Overskrift 1
Maddi , Jill , Ayla , Luna og Cilla ovre på Aylas egen private træningsplads
Overskrift 1

24/11

Nu er det da vist ved at være tid til at få opdateret lidt igen.

Sidst i september havde Joan og mig jo arrangeret weekendtur til Helnæs mølle , vi var 17 hundefolk med 22 bernere afsted.
Der var nogle med både fra Jylland og Sjælland , dejligt at der er nogle der gider at troppe op når der arrangeres noget.
Vi var utrolig heldige med vejret , det blæste noget men det holdt tørvejr hele weekenden.
Der var ikke planlagt noget som helst  men tiden gik utrolig hurtig alligevel,
Vi fik gået nogle lange ture og fik en masse berner snak .
Der var vist heller ikke nogen der gik sultne i seng , da vi jo havde været forbi slagteren inden turen.
Jeg tror alle hyggede sig meget på turen og den næste tur er allerede i støbeskeen , den bliver afholdt i Jylland næste gang og vil blandt andet indeholde en tur til Pandekagehuset ved Kvie Sø.

Så blev det uge 42 hvor vi havde efterårsferie og der var udstilling i Års.
Vi havde Luna med på ferie da vi skulle passe hende i 3 uger.

Udstillingen var bestemt ikke noget at råbe hurra for nærmest tværtimod.
Jill fik S ( Sufficient = Tilstrækkelig ) !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Det har vi da godt nok aldrig prøvet før , de sidste 15 udstillinger inden har hun fået Very Good eller Excelent og blevet placeret flere gange.

Cilla fik dog et Blåt bånd ( Good )  og der havde vi heller ikke turde håbe på ret meget mere , så det var okay.
Det var en helt ny dansk dommer som nok skulle læse lidt på lektien igen , der var i altfald mange utilfredse udstillere.

Dagen efter var vi ovre ved Anna og Erik og Ayla.
Bernerpladsen Vest havde træning derovre den dag ,så vi fik også lige lidt træning den dag , det var en rigtig hyggelig dag.

Vi lå på camping i Viborg indtil tirsdag, så flyttede vi til Ebeltoft.
Vi var forbi Kennel Pa-Di Sinclair et par gange da vi skulle have sat gitter i bilen , det passede jo så også lige med at der var hvalpe i kassen så vi fik også lige nusset med hvalpene.
Hans peter havde været i køkkenet og havde lavet en rigtig dejlig fiskeret , MUMS.

Midt i November havde vi kredsmesterskab i Fynskredsen.
Helene stillede op med Cilla i begynderklassen som de vandt i flot stil.
Det går bare så godt med de 2 når de træner , vi har aldrig haft en berner der er så lærevillig som Cilla.

Jill har haft et blodøre som vi var ved dyrlæge med et par gange for at få tømt ud, det er heldigvis blevet fint igen.

Så blev det juleudstillingen i Strib og der var vi heldigvis tilbage i den vante gænge med et Excelent til Jill og et Very Good til Cilla. 
                                                                                    
Det har været et rigtig godt udstillingsår for Jill , vi har været til 6 udstillinger med hende i år og hun ender med 56 point på hitlisten , det er det meste vi har fået nogensinde.


 

Vores store flotte men trætte Jill som 4 bedste tæve på dagen på podiet
Overskrift 1
31/8 - 09

Det er godt nok længe siden at vi har fået skrevet sidste nyt  herinde , men dagene her i sommer har simpelthen haft for lidt timer eller også har vi haft for meget at lave.

Uge 26 og 27 havde vi sommerferie , da var vi på camping i Tyskland og Østrig .
I Østrig regnede det faktisk hele tiden de 3 døgn vi var der og de lovede kun regn den næste uges tid så vi kørte op til Harzen hvor vi havde nogle gode dage med rigtig godt vejr.

Efter ferien fik vi lavet ny og meget større hundegård til hundene .
Nu kan de selv gå ud og ind i stalden som de vil når de er alene hjemme.

Så blev det jo høst og jeg ( lars )  arbejdede fra 7 morgen til midnat i næsten 3 uger så da så jeg kun resten af familien når de de fleste dage var ovre med aftensmad.

Heldigvis var høsten jo tidlig færdig i år så vi kunne komme til den årlige klubudstilling i Bøsøre som jo var den sidste weekend i august.

Vi kom til Bøsøre torsdag aften .
Der var allerede kommet rigtig mange udstillere derover så tiden gik bare med at hygge og spise det meste af tiden, fredag var vi 16 samlet til spisning i et fortelt og lørdag var vi 18.

Vi havde selv 20 kg kød med ovre fra vores slagter og alle de andre havde lavet alt tilbehøret .
Det var bare rigtig lækker mad og et pragtfuld selskab.

Lørdag havde vi Cilla i ringen først i hvalpeklassen , der var 9 tilmeldte og Cilla blev en af de 4 der skulle i store ring senere , der blev hun så 4 vinder .

Dommerne i de andre klasser var Amerikanere  og man hører jo altid at alt er stort i USA så vi håbede jo at de ville kunne li Jill da hun med sine 52 kg jo nok er en af de største tæver der bliver udstillet.

Det skulle heldigvis vise sig at holde stik og Jill fik Exellent sammen med 12 andre ud af 41 i hendes klasse.
Det var vi jo rigtig glade for men blev endnu mere glade da hun blev udvalgt som en af de 4 der skulle i store ring senere.
Hun blev placeret som 4 vinder og skulle så ind igen til bedst i køn , der røg hun ud ca i midten men det var vi jo ovenud tilfredse med.

Søndag var der 3 ud af 7 hvalpetæver der fik SL og skulle i store ring og Cilla var heldigvis imellem igen.
I store ring blev Cilla 2 vinder  og fik igen en flot kritik.

I Jill´s åben klasse var der igen 41 tilmeldte i 5 heat.
9 fik Exellent og Jill var igen imellem .
Vi var selvfølgelig helt oppe at køre da Jill aldrig har fået Exellent 2 dage i træk .
Det blev ikke mindre vildt da hun igen blev valgt ud som en af de 4 der skulle videre.
Da hun blev valgt ud så det ud som om at dommeren var nede at snuse til hende , det kunne vi jo ude fra sidelinien ikke forstå da hun jo havde været i bad , men Helene som jo udstillede kom ud og sagde at hun kyssede Jill i panden.
Så håbede vi jo at det måske kunne blive til lidt mere i dag.
Nogen af vores hvalpekøbere og vores opdrætter var færdige i ringen og skulle have været hjem , men synes jo også at det blev for spændende og blev til det sidste og heppede . Tusind tak for det.

Da de 4 skulle placeres løb Jill heldigvis rigtig godt , det var jo ellers i næsten Slow Motion da hun startede først på dagen.
Vi havde ellers fodret hende med sukkerknalde for at peppe hende lidt op , men det hjalp nu ikke noget som helst.
Hun blev placeret som 2 vinder kun slået af en Belgier, så Jill var den bedste danske hund i dag i åben klasse .

I bedst i køn konkurencen var vi jo sikker på at vi ikke havde noget at gøre i mellem de 15 andre flotte tæver men da hun begyndte at sortere fra gik hun hver gang forbi Jill og til sidst var dagens 4 flotteste tæver fundet og vores store flotte Jill var i mellem.

Til sidst da de 4 skulle placeres overtog Joan i ringen da Helene skulle til fødselsdag.
De skulle igen løbe rigtig meget og Jill blev placeret som 4 vinder . De 2 første var Dansk Champion og 3 vinderen var Belgieren som jo så fik Certet og blev Dansk Champion .

Vi var selvfølgelig helt oppe at køre , men det er nu en følelse man godt kunne vænne sig til.

Da vi var helt færdige i ringen kom dommeren hen og sagde tillykke igen og fortalte at hun også havde en tæve derhjemme i USA  der var nøjagtig lige som Jill og også havde hendes fantastiske gode sind , så hun var blevet helt forelsket i Jill.

Det var vores bedste udstillingsresultater nogen sinde og vi havde en fantastisk weekend sammen med alle de andre udstillere og hunde .
I år var der jo rekord tilmelding med over 200 hunde tilmeldt men alt forløb bare perfekt  , de par småbyger vi fik kan udstillingsudvalget jo ikke gøre for.  Tuind tak for en herlig weekend




Kommer der ikke snart noget mad ???
Overskrift 1
Selv om der er 8 bliver der ikke spist før der er sagt værsgo
Overskrift 1

2/6-2009

Så er pinsen vel overstået , det har mest stået i hundenes tegn hele pinsen da vi det meste af tiden har haft 8 bernere i huset.
Lørdag var vi til kredsmesterskab i Vejen .
Helene og Cilla var til hvalpeprøve og endte på en tredie plads med 97 point .  
Dommeren skrev i komentaren at det var et par der kunne nå meget langt så vi må håbe at Helene vil gøre noget ved det.

Til skuet blev Cilla 2 vinder kun slået af en lækker 9 ugers baby oppe fra Sanne.

Mandag tog vi kun Cilla med til skue i Årslev hvor kreds 3 havde sommer-skue.
Her blev hun en suveren vinder af babyklasse tæver da hun var den eneste baby tæve .

Så skulle hun i ringen igen for at finde bedste baby og der var det en af hendes brødre hun skulle møde , det blev Cilla der trak det længste strå og vandt babyklassen.

I store ring var hun oppe mod ca 25 andre babyer fra alle andre racer .
Hun blev dog ikke placeret men fik en superflot kritik hvor dommeren især fremhævede hendes gode og rolige temprament.

Der er nu heller ikke meget baby over hende mere , hun er jo nu 25 uger og vejer 32 kg.

Så har vi endelig obseveret en ting som Cilla ikke var så vild med: Vikinger .
Vi var til vikinge marked ovre i Ribe vikinge center , vi boede på Ribe Camping og da vi var på vores aften lufte tur i halvmørket i skoven lige ved siden af campingpladsen mødte vi 4 vikinger iklædt lange mørke vikingedragter , synes Cilla godt
nok at vi lige skulle en anden vej . 
                                                                                     Jill var den eneste der lige var henne og
snuse til dem og så synes hun også at vi skulle en anden vej , ikke engang godbidder kunnde lokke dem hen.
Heldigvis er det jo da heller ikke hver dag at man møder vikinger i en mørk skov.

Næste weekend vil det stå på Bernerfestival det meste af weekenden ,så vi håber på tørvejr og ikke for varmt.

Husk nu ikke at spise hjemmefra da vi har bestilt 800 pølser og 15 kg flæskesteg ved slagteren som vi skal have grillet.

 

 

3 pragtfulde hunde i en pragtfuld natur i Bramslev Bakker
Overskrift 1


 5/5-09

Det er godt nok længe siden vi har fået skrevet noget herinde ,  og der er da heller ikke det helt store at skrive om nu .                                                              Der burde jo ellers være en hel masse at skrive om når man har en hvalp på snart 5 Mdr i huset, ja nogen har sågar oprettet "baladesider" med alle de nykker deres berner hvalp fordriver tiden med.

Men det har slet ikke været nødvendig med Cilla endnu ihvertfald.  Hun er bare så utrolig nem at have med at gøre .                                                              Hun var faktisk 100% renlig da hun var 3 Mdr , hun har ikke bidt i noget hun ikke må eller har ødelagt noget.
Hun er også bare utrolig lydig og lærenem så det er næsten for nemt.
Hun er nu 21 uger og vejer 26,8 kg .

Vi har været på camping et par forlængede weekends siden sidste opdatering. Den ene gang  kom Aiko,Eskil, Leif og Kirsten og besøgte os på Bramslev Bakker Camping  hvor vi havde en rigtig god dag . Campingfatter havde også en stor berner han fra Ka Limbo.

Ellers fordriver vi den overskydende tid med at få kalket og malet bindingsværk , der er jo hele tiden noget der trænger når man bor i et hus der er godt 200 år gammel.

Maddi og jill er kommet i løb nu , det er ca 5-6 uger for tidlig i forhold til planen men så er det da overstået .

Jill var også på vægten i fredags og hun har tabt sig 1,4 kg så hun nu er nede på 51,0 kg, hun har været på lightfoder nu et halvt år og får næsten ingen godbidder , men hun er jo heller ikke den store motionist.

Udstillnger har vi ikke kunnet få til at passe ind i kalenderen her i foråret så vi glæder os til pinsen hvor der er skue i Vejen og Årslev.

Overskrift 1

16/3-2009

Siden vi har skrevet herinde sidst har vi haft 3 fødselsdage her i huset !!!!
Først Maddi der blev 5 år den 11/2 og så dobbelt fødselsdag den 14/3  hvor Jill blev 4 år og Helene blev 20 år , ja tiden går stærk.

Det er nu helt rart med sådan et par halvgamle hunde i huset når vi jo lige har fået lille Cilla .

Hun lærer ret hurtigt hvordan det hele skal være når hun ser de andre gøre tingene.

Cilla som jo nu er 14 uger har lært at der skal være øjenkontakt og siges værsgo før man må spise , det er hun 100% sikker i hver gang.
Indkald og vente er hun også rigtig god til nu.
Det med at bide i fingrene og næsen har hun også lært at man ikke gør.

Hun flytter sommetider lidt rundt på nogen sko men hun har ikke bidt i nogen eller ødelagt noget.
Hun elsker at hente ting som vi kaster , og så elsker hun sine pivedyr, det er sommetider lidt trals hvis hun begynder at ligge og trykke på dem om
natten.

Så har vi jo også været til udstilling i Stestrup , vi havde kun meldt Cilla til , da det mest var for at hun skulle mærke stemningen og have en god oplevelse .
Hun fik SL og blev 3 vinder ud af 5 og fik en rigtig flot kritik.
Hun var rigtig dygtig til at trave og stå og vise tænder gik også fint.
Brormand Elvis fra Hjørring var også i ringen og fik SL og blev 2 vinder

Vi skulle også udstille Luna , det gik også fint hun fik VG og en flot kritik
Hun havde endda taget forskud på sommerens varme og havde smidt alt sin pels.
Efter udstillingen var vi oppe ved Lunas familie og få kaffe og var nede og gå en tur på  " luna`s " strand , det var perfekt vejr til en gåtur og vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag.

Aiko er også blevet Hd og Ad  fotograferet . Han fik A/B i hofterne og  0 i albuerne så det var jo flot , vi havde godt nok frygtet det måske var blevet værre da han jo faktisk blev tung og voksen med rekordfart.

Så er vi begyndt at træne lidt vognkørsel med Jill , vi har lånt en sele og hun har trukken rundt med en dunk ude i marken .
Vi har også bygget en lille let vogn som vi kun lige har prøvet en gang.

 

 

Cilla er også ved at have lært at man skal sætte sig og have tørret poter hvis de er våde
Overskrift 1

23/2 - 09

Her går det bare rigtig godt med lille Cilla som slet ikke er så lille mere
hun blev vejet inde i Maxi Zoo på sin 11 ugers dag og da vejede hun 13 kg.

Det var jo fastelavns lørdag og der blev slået katten af tønden der inde så da var Cilla i sit es da personalet bad om ikke nok vi ville lade hende gå lidt fri inde i butikken .
Cilla elsker nemlig når der er nogen der vil snakke og især børn og dem var der jo en del af derinde og selvfølgelig også en masse hundeguffer.

Vi har ikke oplevet noget endnu der har skræmt hende , hun går bare på med krum hals , de store hunde ovre i hundeskoven og på trænings-pladsen
får bare nogen skældud hvis ikke de vil lege.

Til træning i lørdags gik det også bare rigtig godt .
Cilla og Helene er på hold med de store hvalpe for at vi kan få det til at passe , da Helene jo er
hjælpetræner på begynderholdet .
I Lørdags mente Helene at Cilla var den bedste på holdet selv om hun er den yngste , det hjælper jo også meget at hun er så madglad som hun er.

Hun er nu også ved at være helt renlig indenfor der er kun sket 5 uheld inden for den sidste uge , og det har været hvis de har leget , så glemmerhun sommetider at man skal tisse udenfor .
Hun er helt renlig om nattet for da piver hun bare når hun vil ud , det er nu kun 1-2 gange hver nat så vi er ved at få vores nattesøvn igen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Overskrift 1
Cilla har nedlagt Anna Bell som var på besøg og hun ville heldigvis lege
Overskrift 1
Cilla i sit lille telt
Overskrift 1


16/2 2009

Her går det stadig godt med alle hundene. 
Det er nu ca 8 uger siden at maddi og jill var i løb så de tror at de skal have hvalpe så de graver nogle ordentlige huller ude i haven .
Det kan jo ikke passe ret meget bedre med at vi har fået lille Cilla i huset ,så hun bliver slikket og vasket hele tiden især af Maddi .

På sin 9 ugers dag var Cilla til træning ud på Bernerpladsen hvor 3 af hendes søskende også var , så der var rigtig gang i den inden træningen og i
frikvarteret.

Så har vi været på camping i 4 dage i sønderjylland , der kom lige et fint lag sne og der var dejligt koldt lige et vejr at tage på camping i med en flok Bernere.

I de 4 dage vi var afsted tissede hun ikke en eneste gang i campingvognen så vi håbede at hun nu var ved at være renlig , men det var dog kun til at vi var hjemme igen .
Her hjemme kan hun tisse indenfor, nøjagtig 2 minutter efter at hun lige har gjort det udenfor, og det uden at vise det mindste tegn , hun sætter sig bare og tisser uden varsel  og selvfølgelig helst der hvor er gulvtæpper

Vi var på strøgtur både i Tønder og Flensborg , det tog godt nok lang tid at gå gennem gågaderne når man er en lille berner og godt vil snakke med alle mennesker man møder.
Når der undtagelsesvis var nogen der bare gik forbi uden at snakke satte Cilla sig bare og kiggede på dem og kunne ikke forstå at hun ikke skulle have
et enkelt klap.

Desværre fik Cilla  smag for Kattelort da vi var på camping , så til sidst måtte vi have hende i snor når vi luftede hende ellers strøg hun lige ind under buskene hvor vi ikke kunne få fat i hende og så sad hun bare og
guffede i sig .
Heldigvis har vi ingen katte der kommer ind på vores grund  hjemme her så vi håber hun glemmer det hurtig igen.

Det går også godt med at øve sit / dæk og når vi er nede i vores lille skov elsker hun at slæbe en gren eller en stor kogle med hjem.

 

 

 

Kalimb´s Priska Precilla ( Cilla )
Overskrift 1

1/2 2009

Så har vi fået vores lille ny pige hjem til os
Det blev tæve 3 som vi jo havde som 1 ønske og som er på billedet her nedenfor .
Hendes rigtige navn er Kalimbo´s Priska Precilla  men hos os vil hendes kaldenavn blive Cilla.

Cilla er rigtig nem at have med at gøre endnu da.

De første 40-50 km hjemad  sad hun ved Joan og så lagde hun sig ned i bunden af bilen og sov de sidste 150 km.


Cilla reddede os så også lige for en bøde på 500krpå turen hjem .
Vi blev stoppet af politiet nede ved Randers , de ville bare lige tjekke kørekort og det havde jeg ( Lars ) ikke lige med da jeg i farten havde glemt min tegnebog der hjemme.                                              
 Politi manden så så lige Cilla der lå ovre ved Joan og han fik lige pludselig et blødt hjerte .              
Normalt kostede det jo 500 kr at køre uden kørekort men hvis vi nu lovede at bruge dem på at give hende en ordentlig opvækst lod han os
slippe , det var vi selvfølgelig helt med på .



Herhjemme fik hun en madras ved Lars´s side af sengen og der lagde hun sig bare til at sove da vi skulle i seng og hun sov lige til vi vækkede hende
ved 3 tiden for at få hende ud at tisse.

Det med at gøre toilette udenfor er foreløbig også rigtig nemt , hun tisser cirka 5 sekunder efter at hun er kommet ud på græsplænen og der er foreløbig kun sket et lille uheld indenfor.

Cilla havde ikke prøvet halsbånd og snor før vi hentede hende ,men det går også rigtig fint , halsbåndet generer hende i altfald ikke så meget at hun skal klø sig .
Snoren vil hun selvfølgelig gerne bide lidt i når vi har gået nogle småture.

Maddi og Jill er ikke synderlig intereseret i den lille ny , men de er dog henne og snuse til hende en gang imellem og i dag har Jill også leget lidt
med hende ude i marken.

Vi har nu 8000 Kvm herhjemme omkring huset med lidt skov i også , da vi har solgt vores  2 Fjordheste .

Vi prøvede at sætte dem til salg i DBA og ville kun sælge dem hvis vi kunne finde et godt sted de kunne gå sammen.
Kort tid efter ringede det fra Vojens Ridecenter hvor de lige manglede sådan et par heste og de var så og kigge på dem og det var lige sådan et par stykker de manglede .
Det tog  under et halv minut at få dem læsset i traileren selv om Markus ikke havde været ude at køre i de 7 år vi havde haft ham.

Det er nu lidt trist ikke at skulle ud at sige godnat  til hestene hver aften, men omvendt er vi heller ikke så afhængige af at have nogen til at skulle passe dem hver gang vi skal nogen steder.
Sidste år blev det til 60 overnatninger i campingvognen så lidt er vi da hjemmefra.

Nu skal vi så lige have meldt Cilla til udstilling i Stestrup den 7/3 , der vil hun jo være 3 Mdr og en dag  , så vi skal lige have hende til at trave lidt først , lige nu foregår det hele næsten i galop.


Et par billeder i fotoalbummet

 

 

 

 

Mon denne tæve hvalp bliver Ka Limbo`s Priska Precilla ( Cilla ) ????
Overskrift 1
Overskrift 1

19/1-2009

Siden sidst har vi endnu en gang været oppe og se hvalpe i Nørager.
Jørgen og Tove havde Ghandi og Loke og deres 9 hvalpe med der ned så der rendte 15 hvalpe rundt i det meste af huset . Der blev holdt åbent hus så der var vel omkring 20 besøgende hvalpekøbere også , så der var lidt tryk på i stuerne.
Vi ved endnu ikke hvad for en vi skal have men feltet er blevet indskrænket til 2-3 stykker.

Vi havde fri 3 dage så vi var på camping ved Års , vi var også oppe og besøge Aiko og Eskild i Sæby.

Så har Helene og Maddi været til Lydighedsprøve  , det gik rimeligt godt , der var bare lige lidt for mange ekstra komandoer og i stillingsskift fik Maddi lige pludselig dårlig hørelse, da hun var nede i dæk kunne hun slet ikke høre at hun skulle op i sit så det gav et rundt nul der.
Alt i alt gav det 121 point og det rækker så til en 3 præmie i klasse 1.

Til udstillingerne i Nyborg gik det også rigtig godt.
Lørdag fik Jill Very Good men blev ikke placeret.
Aiko havde Leif med i ringen for første gang , og da Aiko jo har fået rigtig meget ringtræning gik det fint med at få far med i ringen.
Der blev kun givet 1 excelent i klassen  , det fik Aiko dog ikke han fik Very Good og blev 2 vinder i Junior hanner

Søndag gik det igen godt i ringen for Aiko og far det blev dog kun til Good og ikke mere.
Jill fik Excelent sammen med 4 andre så der skulle sorteres 1 fra og det blev heldigvis ikke Jill.
Efter en dejlig frokost  med sild og diverse fra slagteren sammen med det sædvanlige slæng fra Fyn skulle alle vinderne placeres og Jill blev 3 bedste tæve i Åben klasse , så det var vi jo vældig tilfredse med

 

 


 

Heidi er blevet rigtig gode venner med vores heste Markus og Mille , hun er ude at stå og nusse med dem hver dag
Overskrift 1


1/1 2009

Ja så er endnu et år gået , det har gået stærkt synes vi men det har også godt .                                            Jill blev nr 37 på hitlisten i år og A-kuldet  har også fået nogle flotte placeringer ved de udstillinger de har været med til.

Her hen over julen har vi haft Ayla og Aquina ( Heidi ) på juleferie og Heide skal blive her til den 3/1.

De 2 søstre har leget rigtig meget sammen , også uden at det blev alt for vildt .                               Maddi gik i mellem dem i starten men det opgav hun nu hurtigt for de kunne jo godt finde ud af at når den ene pev lidt så holder man.

Nytårsaften tog Maddi rigtig flot i år , hun plejer jo ellers at være noget trykket sådan en aften.

Heidi var ikke så vild med de helt store brag men hun ville dog godt med ud når vi andre var ude.

Da vi jo ikke fik hvalpe i sommers og ikke ville parre her sidst i december har vi bestilt en Loke / Ghandi hvalp oppe ved Tove og Jørgen i Hjørring.

Ghandi fik jo 6 piger og 7 drenge så mon ikke vi kan finde en lille pige vi kan bruge til udstilling og avl.

I Tirsdags var vi oppe og besøge dem for første gang da de nu var godt 3 uger.
De 4 af tæverne var blevet flyttet ned til kirsten Mendy da hendes Lily kun havde fået 2 hvalpe .
Vi besøgte først kirsten i Nørager , Lily tog sig utrolig flot af de 4 tilflyttere og det var 4 flotte og meget ens hvalpe vi så der.

Efter et par timer der kørte vi 100 km længere nordpå for at se de sidste 2 piger og alle drengene  oppe i Hjørring.

Ghandi gjorde det rigtig flot selv om det er første gang hun har hvalpe og lige er blevet 6 år.

Tove gav dog stadigvæk sutteflaske til hvalpene , det tror jeg dog mest er fordi hun synes det er rigtig hyggeligt at sidde og gi flaske.

Joan fik også helt abstinenser da hun så en sutteflaske og skulle selvfølgelig også give nogle hvalpe flaske.

Det var en rigtig god dag i det Nordjyske vi havde selv om det er langt at køre , og vi glæder os til snart at komme nordpå igen.

Til sidst vil vi ønske alle der følger med her et rigtig godt nytår og håber at vi ses lige så meget ude på træningsbanerne og til udstillingerne som i det
forgangne år.

 

 


 

Luna 2 Vinder i Juniorklassen sammen med hendes glade og stolte familie.
Overskrift 1


23/11-2008

Så har vi været til juleudstilling i strib hallen. Det var jo dejlig nemt kun at skulle køre et kvarter for at komme til udstilling.

I junior klasse skulle Aiko og Aisha ( Luna ) udstilles.
Aiko fik Good  , den danske dommer bemærkede den høje haleføring og så mente han at ørene og øjnene var lidt forkerte.

Luna kom jo helt fra Sjælland for at udstille , flot gjort .
Det var Helene der skulle med hende i ringen .
Der var 22 i klassen , men Luna tog nu hele postyret helt roligt, og løb rigtig flot i ringen.

Den tyske dommer kunne også godt lide hende og hendes temprement og hun blev præmieret med Execelent , så vi var jo helt oppe at køre.

Der var 11 der fik excelent så vi regnede ikke med ret meget mere end det , det blev dog mere og mere spændende da dommeren pillede en fra hele tiden og Luna stadig var med.

Da de 4 der skulle placeres var tilbage var Luna stadig med og vi var vildt glade.
De løb endnu nogle omgange og Luna blev rykket op som 2 vinder  , Super flot.

1 vinder af klassen var også en tæve som Chino var far til , så et stort tillykke til Conni og Chino  som havde andel i de bedste 2 unghunde tæver i Strib i går.

Efter en dejlig julefrokost skulle Jill i ringen .
Der var 25 i Åben klasse . Jill fik et rødt bånd ( Very Good ) og blev ikke placeret.

Det var ellers den samme dommer som gav hende excelent i Neumynster i maj måned.
Kritikken hun skrev var ellers flot nok og meget tæt på det hun skrev i maj .

Vi har i den forløbne måned også besluttet at Jill ikke skal parres her midt i December som planlagt.

Vi synes at der er alt for mange hvalpe til salg for tiden både med og uden stamtavle , om det så er finanskrisen eller årstiden eller hvad det nu er ved vi ikke , men vi vil ikke risikere ikke at kunne finde nogle gode familier til eventuelle hvalpe.

Loke oppe i Hjørring har dog lovet at ville vente et halv eller helt år på at få besøg af Jill , så vi må håbe at der kommer lidt mere gang i hvalpesalget.

Så glæder vi os også til den søde juletid , også Jill som får 2 af hendes børn på juleferie.

 

 

 

 


 

Aquina ( Heidi ) på en sten ved Vedersø Klit
Overskrift 1

19/10 - 2008

Så er vi vendt hjem efter 9 dages efterårsferie med campingvognen.

Vi startede sidste torsdag med at køre op til limfjorden på en campingplads , hvorvi skulle være indtil mandag . Vi skulle være sammen med 2 andre familier fra fyn ,da vi skulle udstille i Års lørdag / søndag.
Ayla og hendes familie skulle også have været der men måtte desværre melde fra da Ayla var blevet syg og man vidste ikke rigtig om det smittede.  
Øv hvor ærgeligt.         

Det var en pragtfuld weekend hvor vi fik gået nogle ture med de 8 hunde vi havde med.                       Maden var også bare god især fredag hvor det var mændene der stod for det :-)

Hvad udstillingerne angik kan vi vist heller ikke klage her fra Fyn.
Vi har jo stadig Aquina på ferie og hun blev udstillet i juniorklassen lørdag , hun fik en superflot kritik og et rødt bånd ( Very Good )

Jill var i åben klasse og fik også VG og en flot kritik

Søndag havde vi Anna Bell i junior klasse , hun var suverent den mindste i klassen og det blev også kun til et blåt bånd ( Good )
Jill var igen i åben klasse og der blev det til et lilla bånd ( Excelent ) kritikken synes vi dog ikke helt passer sammen med et lilla bånd , men den norske dommer mente åbenbart der var mere positivt end alt det negative han skrev så hun alligevel skulle
have excelent.

Mandag flyttede vi til Viborg og var der et par dage på en dejlig plads lige ned til søerne

Onsdag rykkede vi lidt længere østpå til Århus til en endnu bedre plads lige midt i skoven og lige ud til Århus bugten.

Vejrmæssigt var vi vist mere end heldig med at være hvor vi var da det var meget begrænset hvor meget regn vi har fået.

Vi snakkede med rigtig mange andre campister der ikke kunne fatte at vi kunne have 3 så store hunde med på camping og at de også måtte være inde i vognen.

Alle sammen var dog meget  imponerede over hvor rolige de var når vi kom gående med tre hunde i snor i en hånd .
Vi må så også lige indrømme at Aquina  på 13 måneder faktisk er bedre til at gå i snor end vores egne der jo går frit det meste af tiden.

Vi synes nu også det går meget godt når vi er afsted og hundene vil da heldigvis også helst være indendørs når det regner , og hvis de er våde ved de godt at de skal tørres før de kommer ind.

Lidt nye billeder i fotoalbummet
Specielt for signe er der også kommet et billede af vores 2 fjordheste Mille og Markus.

 

 

 

 

 

 


 

Joan , Luna , Jill og Maddi ved "vores bænk" i Langesøskoven.
Overskrift 1

28/9 2008

Siden sidst har vi jo haft 4 af hvalpene til UHM beskrivelse  , det var en stor oplevelse for os at se dem helt alene på en stor plads , tackle de forskellige situationer de blev udsat for .

Alt i alt gik det rigtig godt , nogle var ikke så vilde med skudprøven andre kunne bestemt ikke lide spøgelserne og et par stykker af dem troede at de var jagthunde.

Det var dog sådan at det var pigerne der var mest modige / nysgerrige for at komme tilbage og se hvad det var de lige var blevet forskrækket for.

Især Ayla var sjov at se ved spøgelserne , da mor gik frem mod det ene spøgelse kiggede Ayla lige på dem og  det var ligesom om at hun sagde klarer du det så tager jeg det andet og så gik hun bare over til det.

Ayla var bestemt ikke pylret selv om hun næsten var højløbsk.

Ellers har vi jo fået Aisha ( Luna ) på ferie i 10 dage og i eftermiddag kommerAquina ( Heidi ) og skal være her en måneds tid da hendes familie skal på en
længere udenlandstur.

Aisha var hurtig til at lære at når man er på camping må man godt ligge i sengene.
Overskrift 1

12/9

Lige nu sidder vi på Gammelbro Camping og når man er på camping er der jo rigtig godtid til at skrive sidste nyt.

Vi ligger på en plads i første række ud til vandet , da vi kom havde vi ca 40m ud til vandet men med det blæsevejr vi har i dag er der nu kun ca 20m strand tilbage.

Vi har Aisha ( Luna ) denne weekend da hendes familie skulle til fest i Tyskland.
Da Jill så Aisha skulle hun godt nok lige opdrage lidt på hende , hun skulle i hvert fald ikke tro at hun var noget.

Aisha lærte dog lynhurtigt at indordne sig og kan ende med at blive lige så god en camping hund som vores.

Ellers er vores dyrlæge statestik ellers godt og grundig blevet ødelagt , vi har jo aldrig været ved dyrlæge andet end til det årlige 20000 km eftersyn.

For tre uger siden fik Jill et hotspot på siden af
hovedet , vi var slet ikke i tvivl da det lugtede meget grimt og da det var det første vi har haft valgte vi at køre til dyrlæge .

Der blev barberet en del pels væk og hun fik penecilin og kløestillende , og det er da også næsten væk nu.

Heldigvis var det et sted hvor der ikke var så meget pels så det når at blive dækket inden udstilling i Års.

Så for 10 dage siden var det Maddi vi måtte til
dyrlæge med.
Da vi kom hjem fra arbejde en dag kunne hun næsten ikke gå , hun haltede på alle 4 ben og hun lignede en berner der var 15 år gammel.

Vi snakkede med dyrlægen og fik fat i noget smertestillende ( Mange tak Vivi og Sven Jørn )  Næste morgen var vi ovre ved dyrlægen kl 8 , da var det næsten helt normalt igen og dyrlægen kunne heller ikke finde noget hverken på ben eller andre steder.

Han  mente at hun havde en eller anden infektion i kroppen og er stadig på penecilin.
I løbet af natten havde hun dog fået bidt hul på sig selv nede ved haleroden , så hun blev også barberet og blev sårbehandlet.

Det går heldigvis fremad med dem begge to nu og deres sår ser ud til at hele fint.

Ellers glæder vi os til næste weekend hvor det står på UHM ude på træningspladsen både lørdag og søndag .

Søndag skal 4 af hvalpene fra A kuldet beskrives så det glæder vi os til.
Vi tror nu at de ligger meget tæt på racebeskrivelsen allesammen , og de ser jo også ud til at fungere rigtig godt i deres familier .

Vi er jo i den lykkelige situation at vi har god kontakt med alle familier , og vi får jo heldigvis også lov at passe nogle af dem engang imellem.

I morgen lørdag skal vi med Sønderjyllands kredsen
på gåtur på Årø.

Vi skal besøge en vingård så mon ikke vi skal smage lidt godt dansk vin.

 

 

Jill er helt forpustet efter alt den løben rundt
Overskrift 1

19/8

Ja så er der lige lidt tid til at opdatere hjemmesiden.
Det har godt nok været en noget besværlig høst i år , nu er det præcis 5 uger siden at vi startede med at høste og vi mangler vel ca 20% endnu , og i de 5 uger har jeg ( lars )  været på arbejde hver eneste dag , mange af dagene med overarbejde også så det har 
været lidt hårdt.

Joan og Helene har været på basis kursus og Helene har meldt sig til Adfærds- og håndterings kursus , da hun måske vil være hvalpeinstruktør.

Maddi og helene er også startet på et Agility hold på en DKK trænings bane.
Maddi er ikke så vild med at komme over bommen og vippen ,  bommen er jo også kun halv bredde og ca 3 gange højere end Soft-Agility.

Så har vi også været til udstilling i Stepping i et flot vejr .
Jill har vist aldrig haft så meget pels som lige nu og Joan har haft fat i udtyndings-saksen for at klippe lidt af det værste.

Jill var den største og den med mest pels i åben klasse ( 19 tæver tilmeldt ) så vi havde egentlig ikke forventet ret meget, der var endda rigtig mange af de garvede udstillere med .
Der var 9 der fik exelent og der i blandt var Jill heldigvis.
Dommeren sorterede fra så der kun var 5 tilbage og de skulle løbe mange flere omgange og da løb jo ikke er Jill`s stærke side endte hun lige uden for præmie rækken.

Dommeren sagde så også til Helene at hvis der havde været lidt mere gang i Jill havde hun helt sikkert blevet placeret.
Jill løb nu ellers bedre end hun havde gjort til de sidste mange udstillinger , så vi er nu meget glad for den 5 plads.

Så skal der være UHM beskrivelser 3 gange på vores træningsplads her i efteråret ,og den 21/9 skal Aiko , Aladdin , Ayla og Anna Bell beskrives så det glæder vi os til.

Så glæder vi os også til først i Oktober hvor vi skal passe Aquina ( Heidi ) fra Sjælland da hendes familie skal på en 3 ugers tur til USA.

Vi har slet ikke set hende siden hun er flyttet her fra i november 07 så hun kan jo nok ikke kende os mere.

Det passer så lige med at vi skal til dobbelt udstilling i Års , så mon ikke vi prøver at tilmelde hende en af dagene.

Ayla og Aiko kommer også til års så vi skal nok få det hyggeligt .

Vi har ferie i uge 42 lige efter udstillingerne så vi regner med at vi skal på camping ,så vi håber på godt vejr der da det ikke er så meget ved 3 våde bernere i en campingvogn.

 

 

 

 

 

På Harz Camping havde vi heldigvis valgt en plads med skygge det meste af dagen.
Overskrift 1

20/7

Det er godt nok længe siden der er sket noget her på siden, og det er da ikke fordi der ikke er sket noget men tiden har bare ikke været til at skrive .
Først vil vi fortælle at vi ikke skal have hvalpe denne gang . Jill blev jo ellers parret godt i hvertfald de 2 gange , men der blev altså ikke noget ud af alle anstrengelserne.

Vi prøver så at parre igen næste gang som bliver først i december.
Til den tid skal vi nok være lidt tidligere ude end vi var denne gang .
De 2 gange hvor vi har brugt progesteron test er hun jo ikke blevet drægtig selv om testen sagde at det var det optimale tidspunkt at parre.

Så har vi også været på camping i uge 27+28 . Uge 27 var vi i Harzen , men der var godt nok næsten for varmt for en berner og såmænd også for os andre.  De sidste 2 dage vi var der var der 33-34° det endte så også i et tordenvejr der varede en hel dag.

Uge 28 var vi på Broagerland 3 dage og på Rømø 4 dage .

Her den sidste måneds tid har vi også fået savet og kløvet ca 20 rummeter godt brænde som vi købte for
500 kr , sådan et godt tilbud kan man jo næsten ikke sige nej til , selv om det ikke er det mest sjove at stå og save brænde om sommeren.

Torsdag i uge 29 kom Aladdin på ferie da hans familie skulle til Malorca , så der er rigtig liv i huset nu.

Jeg tror at Maddi har de reneste ører der er set på en hund nu , Aladdin er meget forelsket i Maddi og erlige ved siden af hende hele tiden og nusser ører på hende hele tiden.
Når hun synes det er ved at være nok knurrer hun meget kraftig , men det fatter han ikke helt hver gang.

Jill og Aladdin tager også nogle ordentlige ture ude på græsplænen.

Her i weekenden har vi også været på camping , det har gået helt fint med 3 store hunde i campingvognen.

 

Overskrift 1

15/6 2008

Vi er netop vendt hjem efter 3 døgn på Hjørring Camping.

Vi har været oppe at få Jill parret oppe ved Loke

Maddi kom jo i løb da vi kom hjem fra Bøsøre udstillingen og da Maddi og Jill jo plejer at følges ad med deres løbetid kom Jill også i løb kort tid efter.

Mandag var vi ved dyrlæge og få taget en progesterontest , den viste at det var for tidligt endnu , så vi var ved dyrlæge igen onsdag og da viste den at vi skulle parre torsdag.

Torsdag kørte vi så op til Hjørring og Jill blev parret , hun var bare helt klar og det blev en rigtig god parring .

Jill er godt nok lidt høj i forhold til Loke men ved hjælp af lidt niveau forskel i Tove og Jørgen`s have lykkedes det at få det til at passe.

Fredag blev Jill igen parret selv om det tog lidt længere tid end torsdag.

Fredag aften var vi ovre og besøge Kirsten og Leif og Aiko ovre ved Sæby.

Jill måtte så blive ude i bilen for ikke at gøre Aiko helt frustreret så det var kun Maddi der var med inde.

Aiko var nu også meget interesseret i Maddi for hun lugtede jo nok godt endnu selv om hun var ovre sin løbetid.

Maddi nød rigtig at være på besøg hos Leif og Kirsten for der får man nemlig lidt menneskemad rester og man må ligge og slænge sig i sofaerne.

Vi andre nyder også meget deres store gæstfrihed og vi fik en masse berner snak.

Leif og Kirsten følger også meget med i Jill og Loke`s anstrengelser for Aiko skal nemlig have en lillebror hvis der bliver noget ud af det.

Lørdag var vi en tur op langs Vestkysten og endte i Skagen hvor vi selvfølgelig skulle ud på havnen og have fisk til frokost.

Jill skulle først parres sent lørdag aften da Loke og resten af familien skulle til skue i Vejen.

Det må have været hårdt for Loke at have været til skue for han blev træt før Jill og vi var nødt til at inseminere hende.

Nu håber vi bare at der bliver hvalpe ud af det hele for så er de salgsklare lige op til efterårsferien ( uge 42 ) så det kan jo ikke passe bedre.

Ellers har vi jo også været til vores første udenlandske udstilling.

Vi var i neümünster 31/5 og det gik rigtig godt selv om der var 30 grader og næsten ingen vind . Jill fik Vorzüglich ( fremragende ) men blev ikke placeret

Hun fik en flot kritik og dommeren gav hende også topkarakter for hendes gode temperament.

Søndag den 1/6 var vi til udstilling i Varde hvor der var lige så varmt men der blæste heldigvis noget mere.

Den irske dommer var ikke til store kraftige berner tæver og det skrev han også i kritikken , men det blev da til VG ( Very Good ) og et rødt bånd .

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Overskrift 1
Familie foto fra Bøsøre 2008 Fra venstre Ayla , Anna Bell , Jill , Aisha , Aiko og Aladdin
Overskrift 1

26/5 2008

En forrygende udstillings weekend er overstået.

Vi tog til Bøsøre strand camping torsdag middag , vi havde Aladdin og Anna Bell med derover , dem havde vi haft med hjem fra træninspladsen onsdag aften.
 
Aladdins mor var i Barcelona og Anna Bells familie skulle til bryllupså vi havde lovet at udstille dem.
Aiko og Kirsten var allerede dernede , de havde været der siden søndag.
Fredag aften kom Ayla og hendes familie.

Vi havde reseveret en stor plads til os selv så der var plads til campingvogn og en indhegning til alle hundene.
Det var jo et pragtfuld vejr så vi kunne være udenfor hele tiden , det var først ved 9 tiden om aftenen vi måtterykke ind i forteltet.
De fleste måltider lavede vi som fællesspisning ovre ved os hvor alle tog det med de havde i køleskabet. Lørdag morgen nåede vi også lige at fejre kirstens fødselsdag.

Vi havde fået sat vores udstillingstelt op lige ud for hvalperingen da det jo var der det meste skulle foregå for vores vedkommende.

Jill skulle også udstilles og vores projekt " tab et par kilo " var åbenbart lykkeds for Jill fik nogle flotte
kritikker og 1 præmie både lørdag og søndag.

Lørdag skulle Aiko , Aladdin , Anna Bell og Ayla udstilles.

I hvalpe klasse hanner var der 4 tilmeldte .  Aladdin fik  L ( lovende ) Aiko fik SL ( særdeles lovende ) og vandt hvalpeklassen hanner .

I hvalpe klasse tæver var der 10 tilmeldte .  5 fik L og 5 fik SL .  Ayla fik SL og endte lige udenfor placeringerne
Anna Bell fik SL og blev plaseret som nr 4 og endte dermed på podiet.

Vi var egentlig alle meget glade for placeringerne lørdag men det skulle vise sig at blive endnu bedre søndag .

Søndag skulle Aiko , Aladdin , Anna Bell og Aisha udstilles

Søndag var der 6 tilmeldte i hvalpe klasse hanner og kun 2 fik SL og skulle i store ring senere og det var begge fra Kennel Egely  .
Både Aladdin og Aiko fik nogle flotte kritikker og blev flot fremvist af Kirsten og Helene.

I hvalpe klasse tæver var der 9 tilmeldte hvor 4 fik L og 5 fik SL. Både Anna Bell og Aisha fik SL
Da der skulle sorteres en fra af de 5 med SL blev det heldigvis ikke en af vores , så de var også klar til store ring senere på dagen .

I store ring vandt  Aiko hvalpe klassen hanner og var klar til at møde bedste tæve.

I store ring hvalpe klasse tæver vandt en tæve fra kennel Tertzo og Anna Bell blev nr 2 og Aisha blev nr 3

Dermed skulle Kirsten og Aiko møde Ina Olsen fra Kennel Tertzo i kampen om at vinde hvalpe klassen
Heldigvis trak Aiko det længste strå  og blev Bedste Hvalp søndag

Flot Kirsten og Aiko i har bare arbejdet så meget på dette her , i er bare blevet så gode i en udstillingsring
sammen.


Som noget nyt i år skulle alle baby og hvalpe der blev placeret i store ring , ligesom de andre klasser . Der var festlig musik når de kom ind og de blev præsenteret med navn og ejer og de fik lov at løbe et par omgange i ringen inden de blev endelig placeret . Det gjorde det hele endnu mere festligt

Alle de flotte placeringer overgik langt vores forventniner og alle omkring vores telt var vist lidt oppe at køre over det , det var godt nok også sjovt at være lidt med på toppen selv om det kun er hvalpeklassen endnu.

1000 tak til alle dem der stillede op for Kennel Egely , og var med til at gøre det til en rigtig god weekend ,vi håber i har haft en god weekend på Bøsøre og håber i fik mod på at gøre det igen , det var i hvert fald en forrygende weekend for os , 1000 tak

Lidt nye billeder i fotoalbummet

Jill og Anton . Det er Anton til højre
Overskrift 1
Ayla ligger og hygger sig med mor Jill
Overskrift 1
Joan øver lidt ringtræning med Anna Bell
Overskrift 1

3/5 2008

 

I dette gode vejr er det godt nok svært at komme ind til computeren og få skrevet sidste nyt , men forhåbentlig bliver der snart noget at skrive om igen , Jill og Maddi er begyndt at fælde meget nu og så går der ca 2 mdr til de går i løb og så skal Jill jo op og besøge den skønne Loke i Hjørring

Det skulle der gerne blive en ordentlig flok hvalpe ud af da vi efterhånden har en del hvalpekøbere skrevet op.

Ellers er vi jo på camping alle de weekender vi kan komme af sted med det , både hundene og os elsker det. Sidste weekend var vi på camping ovre ved Ringkøbing der kom Anna, Erik og Ayla og besøgte os. Ayla havde bestemt ikke glemt os og jill selv om det var ca 3 mdr siden vi havde set hende.Vi fik frokost og gik en tur i den flotte natur omkring campingpladsen  , det var en rigtig hyggelig dag.

Store bededag var vi dagpleje forældre for 2 årige Ronja en berner fra Vinderup, hendes familie havde søgt dagpleje eller pension til hende mens de selv var til konfirmation i Odense, vi ringede og aftalte at vi skulle passe hende. Ronja faldt bare helt naturligt ind i vores lille flok, man skulle faktisk tro at hun havde kommet hos os altid . Da hun blev hentet ville hun så heller ikke med hjem og der måtte virkelig tales med store ord for at få hende med hjem.

I torsdags var vi til marked under Lillebæltsbroen, der mødte vi Else og Erik og Anton  . De har en stand på alle de store markeder i Danmark hvor de sælger deres hjemmelavede læder hjemmesko. Anton kunne gå fri omkring campingvognen og deres stand og nød alt den opmærksomhed han kunne få fra alle de mennesker der er sådan et sted. Han er blevet en rigtig flot hanhund nu , han voksede nok lidt for meget i starten men han ser rigtig godt ud nu.

I denne Weekend passer vi Anna Bell  og vi var en tur i Middelfart , der var halv maraton løb over begge broer . Vi nøjes dog med at gå med i en hundemarch der også var arrangeret.  Der var ca 200 hunde og 500 mennesker tilmeldt. Det var en rigtig flot tur ude på Hindsgaul halvøen der gik gennem den flotte bøgeskov og langs med lillebælt . Da vi havde gennemført turen fik vi gaver fra forskellige firmaer og der var selvfølgelig også smagsprøver til hundene , det var jo lige noget for den evige sultne Jill og Anna Bell .  Jill gik som den eneste af alle 200 hunde fri og alle synes bare at det var flot som hun gik og tullede rundt helt stille og roligt , meeen næsten alle de 500 mennesker havde jo også godbidder i lommerne så Jill var helt i sit es.

Det betød så også at hun måtte undvære aftensmaden i dag da hun er på skrump for tiden , hun er også kommet over på Light foder . Hun har umådelig svært ved at tabe sig efter hun havde hvalpe hvor hun jo havde taget et par kilo på. Hun vejer nu 49,6 og skulle gerne tabe sig lidt inden klubudstillingen og udstilling i neumynster og Varde weekenden efter.

Vi har købt et nyt og større udstillingstelt så vi kan være der hvis der bliver skidt vejr , for vi bliver jo mange til Bøsøre udstillingen da 5 hvalpe er tilmeldt

Følgende hvalpe er tilmeldt :

Anna Bell  lørdag og søndag

Aiko  lørdag og søndag

Alladin lørdag og søndag

Ayla  lørdag

Aisha ( Luna ) søndag

 

 

Overskrift 1
13/4 2008

I dag på en af de første rigtige forårs dage har vi fået jævnet græsplænen lidt ud , alle muldvarpe skuddene kunne lige være i alle de huller som Jill og Maddi har gravet i vinterens løb . 
I efter middag var vi så på gåtur rundt om Langesø hvor billedet ovenfor er fra.
På billedet ser Maddi rigtig fræk og glad ud , det er også som om hun har forandret sig efter hun er blevet 4 år . 

Hun har ikke de helt store humør svingninger mere og hun kan nu snakke med alle mennesker efterhånden , selv mormor som hun ikke har villet snakke med før de har været sammen et hel døgn . Sidst de var her gik der kun et kvarter før Maddi snakkede med mormor.

Det er bare rigtig skønt at vi ikke skal passe så meget på mere og tage hensyn til Maddi hele tiden , det gør altså det hele meget nemmere.

Ellers går det bare stille og roligt her , vi er på camping så meget som tiden nu tillader .

Jill er nu i fuld pels igen og vi kan være bekendt at vise hende frem på udstillinger igen  . Vi har meldt hende til klubudstillingen i Bøsøre og snakker også om at melde til i Neumynster i Tyskland Weekenden efter og også DKK udstilling i Varde.

Det lader også til at vi kan lave et lille hvalpetræf på Bøsøre Camping da en 4-5 af hvalpene fra A-kuldet også kommer og udstiller , så det bliver rigtig dejligt at se hvalpene igen selv om vi har set de 6 af dem flere gange efter de er rejst her fra .

Aiko med sine flotte bånd
Overskrift 1
Søndag  D 16/3 2008

Fredag d 14/3 blev Jill 3 år og Helene blev 19 år og hele huset var fyldt med fødselsdagsgæster , så det var lidt hårdt at komme op lørdag morgen, men vi skulle på gåtur med træningspladsen inde i Odenses gader . Det var en rigtig god tur med et rigtig flot vejr. Der var masser af mennesker i gågaderne og de synes at det var et flot syn når der kom sådan en flok bernere.

Søndag 16/3 kørte vi til Brædstrup for der var DKK skue og Aiko skulle udstilles .                                    Aiko vandt hvalpeklassen for bernere og skulle senere i store ring og stille op mod alle de andre hvalpe vindere fra de andre racer , men det så vi ikke da vi var nødt til at køre.
Aiko fik en rigtig superflot kritik , tillykke med det oppe i Skæve.

I ugens løb har vi også lavet aftale med Tove oppe i Hjørring om parring af Jill med Loke  DKCH,KLBCH,KBHV06,DKKV06,LP1,LP2,LP3,DKLPCH  Knuckelhead Av Lee Armand 11577/2003   i næste løbetid som forventes at blive omkring uge 28-29
Det er der en 3-4 hvalpekøbere der synes er en rigtig god kombination og mon ikke der også kan blive en lille pige til os selv .
Overskrift 1
 Mandag  DEN 3 MARTS.

 Så er vores computer igen kommet op at køre. Den  har været på værksted i 3 uger (heldigvis på garantien.) Der er ikke sket det helt vilde her siden sidste opdatering
 Maddi er blevet 4 år og Jill bliver 3 år den 14 Marts

 Jill`s hale er ved at hele og blive lidt flottere, hun har nu været uden forbinding i 3 uger nu så mon ikke det går nu. Hvis det ikke var fordi halen ikke var ok kunne vi godt have udstillet hende i Odense . Hendes pels er kommet sig hurtig efter hun  har haft hvalpe.

Vi var til udstilling både lørdag og søndag så vi havde god tid til at hygge og få set på nogle hanhunde . 

Her i weekenden var vi på camping i Vorbasse for at slappe af. Det var i regn, meget blæst,tørvejr og lidt solskin ind imellem
 søndag den 2 marts var vi med på gåtur omkring Kvie sø sammen med Pia og en masse andre en rigtig god tur.
 Det var heldigvis tørvejr hele vejen rundt. Der var en del Bernere som troede de var vandhunde. Da vi var nået rundt om søen  var alle hunde ( selv om nogle var meget våde ) og deres familer inde og få nogle rigtig GODE pandekager. De var hele turen værd.
 Hvis der er nogle der er vilde med pandekager så kan vi varmt anbefale Pandekagehuset ved Kvie Sø

Lidt nye billeder på Aiko , Ayla , Luna og Anna Bell`s sider
Overskrift 1
Overskrift 1
13/1-2008

Så er vi kommet hjem efter 8 dages herlig vinterferie , vinter var der nu ikke meget af det var kun lige lørdag at der var lidt sne og kulde, det var så heldigt at det var der vi skulle mødes med Aiko og hans familie og på gåtur med nordjyllands kredsen ved Rødhus Strand , der var ca 20 bernere og ca det dobbelte mennesker .Vi havde hele stranden for os selv , der var ikke andre end de tossede berner folk der ville vove sig ud i sådan et vejr . Det var en dejlig gåtur og efterfølgende kaffe og kage ved Hannah og Chilli'sfamilie.

Vi boede på en campingplads ved Thisted og søndag flyttede vi til Svalereden camping ved Sæby ,for vi skulle hjem til Aiko og familie søndag . Aiko og Jill fik rigtig leget i det sidste sne udenfor , Maddi måtte blive i bilen det meste af tiden da hun jo var højløbsk og Aiko var vældig intereseret i hende selv om han kun var 17 uger . Vi fik en masse bernersnak og en rigtig dejlig middag .
Jill og Aiko lavede også lige "en lady og vagabonden" De havde fået hver et tyggeben , men Aiko mistede hurtigt interessen for sit og lå foran mor Jill og kiggede på hende og da Jill ikke gad hendes ben længere skubbede hun det lige så stille over foran snuden af Aiko , da var vores hjerter lige ved at smelte ,og kameraet var selvfølgelig ikke i nærheden.

Kirsten og Leif var bestemt ikke blevet skræmt af beskidte hundepoter / hundehår og hvad der ellers følger med en berner . Da de fik Aiko skulle de ikke udstille eller noget , nu er han meldt til det første skue og de kører rundt i landet til alle mulige berner ting, de er endda ved at snakke om at få en lillebror til Aiko. Det er dejligt når det går sådan men det gør det jo mange gange.

Mandag var vi i Hjørring og besøge Tove , Jørgen , Gandi og Loke. Vi vil jo gerne have hvalpe til efteråret igen og håber at Loke skal være far til dem.

Tirsdag flyttede vi til Hesselhus Camping ved Silkeborg , for vi skulle besøge Aisha (Luna) onsdag de bor i Højbjerg  .
Aisha kunne bestemt også kende os og Jill , nej hvor hvalpene kan pive og fare forvirret rundt når de finder ud af hvem vi er.
Aisha og Jill og Maddi fik leget en masse og vi var på en dejlig gåtur .
I nærområdet ved Aishas  hjem var der en 3-4 andre berner og de går til træning på bernerpladsen i Århus, så hun får også oplevet en masse.

Torsdag  flyttede vi til Fjand Camping , det regnede hele torsdag men vi fandt dog en nogenlunde tør plet at ligge på.
Vi havde en aftale med Ayla og hendes familie som bor i Grønbjerg ved Spjald torsdag eftermiddag .
Ayla kunne bestemt også kende os og var helt rundt på gulvet hun vidste snart ikke hvad hun skulle gøre af sig selv . Ayla er den mest aktive af alle "vores" hvalpe , der er ikke ro i hende ret lang tid af gangen .
Heldigvis har Anne og Erik godt styr på hende så det kun er 2 stole som hun springer op i .
De kører også stadig til Århus til træning , der er over 100 km hver vej , det er så flot.

Det var rigtig dejligt at være en tur rundt ved vores hvalpe i Jylland og se at alle ser ud til at fungere rigtig godt i deres hjem og de har været nemme at få renlige , alle tog også nytårsaften i stiv arm og lod sig slet ikke mærke af det

Her hjemme ligner det nu et mindre slagtehus da begge tøser er i løb og Jill igen har slået hul på halen vi troede ellers at det var ved at hele fint op men vi må på den igen med forbinding

Nye billeder i fotoalbum




Overskrift 1
2/1 2008

I dag har Jill fået en flot hvid "halespids" det er faktisk det halve af halen der er blevet hvid , det er dog forbinding der er kommet på . Vi måtte nemlig til dyrlægen da hendes sår på halespidsen ikke ville hele ordentlig. Hun har blødt fra halespidsen i 3 uger nu og der var ved at komme betændelse i det.
Vi fik et helt arsenal med hjem af penecelin og kløestillende som hun skal have de næste 14 dage.
Forbindingen skal sidde på de næste 5-6 dage hvis hun kan lade den sidde , det går helt godt indtil nu men ellers har vi en krave til hende.

Så har vi jo også overstået nytårsaften hvor vi havde 2 ekstra bernere , Jill var som sædvanlig helt ligeglad med alt det skyderi og ville allerhelst sidde ude midt i det , det gik også helt godt med Maddi hun vil også gerne være ude nu når der bliver skudt af.
Jessie som er Jills søster var noget skræmt og sad under skrivebordet det meste af aftenen , hun ville ikke ud fra kl 16 til klokken 8 næste morgen. Debbie var nærmest ligeglad med det hele.
Vi har også snakket med Aiko`s og Anna Bell`s forældre og de var også helt upåvirket af skyderiet.
Overskrift 1
24/12 2007

Kennel Egely ønsker alle der følger med her på siden en rigtig god jul og et godt nytår.

Det er ved at være længe siden der er blevet skrevet noget i sidste nyt , der er heller ikke sket så meget nyt her . Jill ser frygtelig ud lige for tiden , aldrig har hun fældet så meget som nu , der er næsten slet ikke hår på hende , halen er kun en lille tynd pisk og hun har da også formået at slå hul på halespidsen , alle der kender hende ved jo at hun jo godt kan logre endda rigtig meget med halen , så tapeterne og dørkarmene skal lige have en tur med en klud en gang imellem.
Den sidste uge har vi haft passet Jessie og Debbie og vi skal også have dem nytårsaften.
Maddi og Debbie er blevet rigtig gode venner nu de kunne endda finde på at lege lidt med hinanden , før i tiden har der været lidt knurren mellem Debbie og de tre andre , Debbie ville nemlig gerne dominere lidt men Maddi har fortalt hende nu at hun er den yngste og derfor er nederst i hirakiet og det har hun affundet sig med nu.
Uge 2 har vi ferie og tar på vintercamping til Jylland hvis ellers vejret tillader det , så mon ikke vi kommer forbi nogle af vores hvalpe , det ville være dejligt at se dem igen .
Overskrift 1
25/11 2007

I går var vi til klubudstilling i Stribhallen , det var en rigtig hyggelig udstilling med en god stemning og der var helt god plads selv om der var tilmeldt 180 bernere , det var nu også noget godt mad til frokosten . Dommeren ved hannerne havde vist lagt en hård linje og den fulgte han vist hele dagen , ud af 11 bernere i mellemklassen var der ingen der fik 1 præmie  !!!   10 2 præmier og 1 nul
Dommeren ved tæverne var lidt flinkere  og ud af 29 hunde i åben klasse var der 14 der fik 1 præmie og Jill var heldigvis en af dem  hun blev dog ikke placeret. Kritikken var den flotteste hun endnu har fået  dog bemærkede han lige mangel på pels men det vidste vi jo godt og havde udstillingen lagt en uge senere havde vi også helt sikkert trukket hende. Bare vi er ude i hård blæsevejr flyver hundehårene om ørene på os.
Vi havde også haft Jill på kur efter at hvalpene var flyttet hjemmefra og det var da lykkeds at få pillet et kilo eller to af sidebenene , mange ville faktisk ikke tro at hun lige havde haft hvalpe , men hun ser også rigtig godt ud lige nu.
Anna Bell havde havde også fundet vej til strib selv om hun ikke var gammel nok til at udstille endnu . Det tog hun nu i stiv arm , det tog nu godt nok lang tid at komme ned i den anden ene af hallen for alle ville jo nusse med sådan en bette en. Jill fik også lige leget en halv times tid ude på græsset men hende .
Overskrift 1
22/11 2007

Nye billeder på Aishas side
Overskrift 1
21/11 2007

Så er vi hjemme igen efter 5 dages campingtur , det har bare været perfekt vejr efter årstiden , koldt men ingen regn og i campingvognen kan vi jo sagtens holde varmen så når vi var udenfor skulle vi jo bare lege med hundene eller gå lange ture , kan nogen hund forlange bedre ferie ???  Vi har været på strøgtur i Århus og Ebeltoft og på gåtur i Mols bjerge og ude ved Kalø slots ruin
Søndag formiddag var vi forbi Århus træningsplads og hilse på Ayla og Luna (Aisha) som skulle starte på hvalpeholdet der . Det var rigtig dejlig at se de små igen selv om det kun var 14 dage siden at de flyttede hjemmefra. Der gik lidt tid før hvalpene opdagede hvem vi var men da de først havde snust til os blev de helt ellevilde og løb og peb så helt glemt os havde de ikke. De prøvede også at få en tår mælk ved deres mor , men det synes hun absolut ikke var nogen god ide og det fik hun helt klart fortalt dem .
Da vi havde været udenfor lidt skulle alle de små og deres forældre ind og have noget teori . Luna ville åbenbart hellere være udenfor for hun peb det meste af en halv time  , hver gang hun var stille et halv minut var Christian (træneren) hurtig henne og give hende en godbid for at vise hende at hun var dygtig når hun ikke peb .Det med det piveri var heldigvis ikke noget problem derhjemme . Desværre skulle vi køre midt i timen da vi skulle til fødselsdag nord for Randers kl 12.00 
Desværre er vores billeder derfra ikke blevet ret gode men der er et par stykker i fotoalbummet

Der er nye billeder på Aylas side
Luna i et af de korte øjeblikke hvor hon ikke peb
Overskrift 1

11/11 2007

Vi har nu snakket med alle hvalpekøbere i ugens løb og alle hvalpene lader til at have fundet deres plads i deres nye familier . hvalpene er generelt meget nysgerrige og skal undersøge hele deres nye teritorium , de virker også meget tillidsfulde  og så er de fleste rigtige dygtige til at tisse og lave stort udenfor , hvis ellers de nye forældre når at få dem ud .

Vi håber at i allesammen har fået jeres stamtavler med posten , vi sendte dem torsdag.

Her i weekenden var vi på camping ved Vejers strand,det var godt at komme over til vesterhavet og blive blæst godt igennem , vi havde Jill´s søster Jessie med da vi skulle passe hende i weekenden

Nye billeder på Aisha´s side

Aisha hedder nu Luna

Overskrift 1

6/11  2007

Nu er vi ved at komme os over savnet af alle de små og det tror jeg også Jill er , der er ikke det mindste at mærke på hende , der var kun lige søndag aften at hun fik et ben da gik hun lige ind til hvalpekassen man da der ingen var at give det spiste hun det da bare selv.
Der er kommet stambøger fra DKK i dag så dem får vi lige sendt rundt i løbet af ugen.

Vi har fået posetive tilbagemeldinger fra de fleste , det er jo rigtig dejlig når i skriver eller ringer  så bliv endelig ved .

Aiko`s mor skrev og sendte et billede af Aiko`s lyske hvor der var ligesom nogle små bumser måske med lidt betændelse , det er børnesår eller også kaldet "hvalpeknopper" det er helt normalt at hvalpe får det så gå ikke i panik hvis i ser nogle bumser , det er især i lysken hvor der er blød hud og ingen hår at det forekommer.

Jeg laver en side til hver af hvalpene så send endelig billeder eller små historier hvis i vel dele det med de andre

Aiko som var en af de sidste der blev hentet var blevet helt gode venner med Maddi
Overskrift 1
2/11  2007

Nye billeder i fotoalbum

Lavet en ny side med links . Bla til 2 af vores hvalpe
Aisha Hygger under bordet
Overskrift 1
30/10 2007

I dag har vi været ovre i Rødding til sundhedstjek og vaccination og blive chippet. Anton og Aquina blev en lille smule skidt tilpas da vi havde kørt 3 kvarter og de kastede lidt op . Gunnar gram som undersøgte dem mente at det var nogle flotte og veltilpasse hvalpe som ikke manglede noget .Der var ingen bemærkninger til noget udover at Anna Bell nok lige skal over og have et par sting i forbindelse med hendes navlebrok men det vidste vi jo godt.De vejede fra 6,3 kg til 8,0 kg . Det må have været lidt hårdt for hvalpene at være derovre for de sov allesammen fra vi kørte derovre fra til vi holdte hjemme i gården også uden at nogen blev køresyge.
Vi er ved at lære hvalpene at sidde og tigge ved bordet når vi spiser , det er de blevet rigtig gode til tihiiii her er det Anton og Maddi der træner
Overskrift 1
28/10  2007

Nye billeder i fotoalbum
Overskrift 1

27/10 2007

Så har vi fået puslespillet til at gå op , forhåbentlig til alles tilfredshed . Vi fik hvalpetestet fredag af Inge Dahl som også har haft bernere i mange år og haft 3 kuld hvalpe. Generelt lå de meget ens alle hvalpene med lidt udsving , nogle kunne ikke lide at være helt alene for lang tid af gangen , nogen ville ikke lege så meget men så var de gode til noget andet . Inge var faktisk parat til at tage en af dem med hjem til Haderslev , men så tror jeg der var en familie på sjælland der ville blive skuffet . Vi har jo så også fordelt alle hvalpene til de nye hjem, vi brugte noget tid på at snakke med Inge Dahl som jo har prøvet at fordele hvalpe flere gange og har testet rigtig mange hvalpekuld , vi fortalte hende hvordan vores hvalpekøber og deres hverdag var og så prøvede hun at fordele dem som hun nok ville have gjort og heldigvis var det ikke langt fra det som vi selv havde gået og tænkt rigtig meget på.   Jeg kan hilse og sige at det er noget af det rigtige svære ved at lave hvalpe at finde den rigtige hund til den rigtige familie, men vi håber at det er lykkedes .

Han 1 som nu hedder Anton skal til Otterup
Han 3 som hedder Aiko skal til Sæby
Han 4 som nu hedder Aladdin skal til Kerteminde
Tæve 2 som nu hedder Aquina skal til Virum
Tæve 5 som nu hedder Anna Bell skal til Kerte
Tæve 6 som nu hedder Ayla skal til Spjald
Tæve 8 som nu hedder Aisha skal til Højbjerg

 Her i Weekenden har vi 2 ekstra bernere i huset da vi passer Jessie ( som er Jill´s søster) og Debbie så der er rigtig gang i huset . Jessie som jo også lige har  haft hvalpe synes de små er vældig interesant men så snart de går efter yveret af hende knurrer hun meget af dem ,det er de så småt ved at fatte at det betyder nej.
Helene har været ude at gå tur med et par stykker af hvalpene som havde fået halsbånd og snor på , det gik fint når hun bar dem 30 m hjemmefra og så gik de fint hjem . Jeg mener også at kunne huske  fra vi selv havde hvalpe at det gik bedst hjemaf , men der var ingen der gik helt i panik fordi de fik halsbånd på.

Aladdin som jo forhåbentlig bliver ny dansk champion er ved at inspicere udstillingsteltet
Overskrift 1
23/10 2007

I dag vejede vi hvalpene igen og nogen af dem har ikke taget så meget på , de er dog over 5 kg allesammen . Jill har nemlig lukket af for mælkebaren nu , det er kun 3-4 gange om dagen der er åben. Jill har også haft lidt tynd mave og det er der også nogle af hvalpene der har fået. Hvalpene er også begyndt at være lidt hårde ved Jill når de vil have mælk , hun er blevet lidt forreven omkring patterne , vi har ellers klippet negle på hvalpene igen. Tæve 5 har fået en lille smule navlebrok og tæve 6 ser også ud til at få lidt.
Maddi synes efter hånden også at hvalpene er ved at være lidt søde , hun står ofte og nusser og slikker dem lidt når de hænger over kanten . ( Se billede )
Overskrift 1
21/10 2007

Nye billeder i fotoalbum

I dag var hvalpene bestemt ikke enige med os om at vi skulle tage nogle gode billeder så de ser altså lidt søvnige ud på nogle af billederne.
Overskrift 1

19/10 2007

Nyt videoklip

 Hvalpene trives rigtig godt og tager stadig godt på .Han 1 er meget tæt på 6 kg nu .Jill er begyndt at slæbe hendes ben og tyggeben og griseører med ind til hvalpene så hun må jo mene at det er tiden at de skal have noget at tygge i . De ligger også og tygger en del i dem og så når de har haft dem en halv dags tid så henter Jill dem igen og spiser resterne.
Det er jo heldigvis stadig godt vejr så de kan komme ud hver dag , mens de er ude kan vi så lige få gjort hvalperummet helt rent , jeg skal hilse og sige at det ikke er nemt og skifte en avis når der er 7 livlige hvalpe der flokkes om dine ben.
Uden for er jill begyndt at lege rigtig meget med hvalpene og det ligner at hun er begyndt at opdrage lidt på dem der fører sig mest frem. ( Se ny video )

Inden for i hvalperummet er der sommetider en ekstra berner , det er en stof berner der er lidt større end hvalpene , den synes de er lidt farlig så for en sikkerheds skyld knurrer og gør de lidt af den, på billedet er det han 4 der har fået den nedlagt og slæber den rundt i halen

Overskrift 1
15/10 2007

Nye billeder i fotoalbum 14/10
Nyt video klip


Efter en travl weekend med en masse glade hvalpekøbere og berner venner er der tid til at skrive lidt nyt igen.
Alle hvalpene trives rigtig godt og han 1 er som den første over 5 kg. Det går rigtig godt med at spise tørfoder nu . Vi har også lige fået 280 kg foder med fragtmanden i dag så de skal bare spise. Jeg tror også at Jill er ved at vænne dem af med at patte ved hende , der går nu længere og længere tid i mellem at de får en tår og drikke , det kan de ikke rigtig forstå , så hver gang de ser hende starter der et helt hylekor.
De er også begyndt at få lidt kød nu og jeg kan fortælle alle jer hvalpekøbere at hakkebøf og oksehøjreb er det helt store hit,så i kan godt få slagtet fedekalven og få den i fryseren så den er fyldt til om 3 uger hvor de kommer hjem til jer :-)
Hvalpene er også ude hver dag nu . Solen skinner jo heldigvis næsten hver dag nu så græsplænen når at blive tør sidst på eftermiddagen .De nyder rigtig at komme ud nu,de leger rigtig meget når de er ude og løber meget rundt . Det ser rigtig sjovt ud når der er et par stykker der lægger an til at angribe Jill så leger hun med og vælter dem rundt med en pote , vi har desværre ikke nået at få det filmet.
Overskrift 1
11/10 2007

I dag har hvalpene fået et større areal at være på og de har fået et stort rør de kan kravle rundt i det er meget populært.De er faktisk ikke ret meget oppe i kassen mere , det er kun om natten at de sover i kassen om dagen er de spredt over hele hvalperummet når de sover.De er begyndt at få lidt hvalpefoder som tørkost nu og de får alligevel tygget nogle piller i sig i løbet af en dag. De vejer nu fra 3550 gram til 4240 gram , de tager mellem 100 og 200 gram på om dagen. Jill holder sig egentlig godt i huld , men hun har jo også altid været madglad lige nu spiser hun næsten det 3 dobbelte af hvad hun plejer.
Overskrift 1
7/10 2007

Nye billeder af hvalpene som nu er 4 uger i fotoalbummet

Hvalpene er nu registreret hos DKK med deres navne
Tæverne kommer til at hedde:
Egely´s Anna Bell
Egely´s Ayla
Egely´s Aisha
Egely´s Aquina
Hannerne kommer til at hedde:
Egely´s Anton
Egely´s Aladdin
Egely´s Aiko

Det var så i dag at vi kunne melde alt udsolgt !!!
I dag var der en familie fra Sæby (300 km) på hvalpebesøg vi blev enige med dem om at Aiko skulle flytte nordenfjords når han blev gammel nok .
Som de første ved de også hvem Aiko bliver , det bliver han nr 3 som har en sort plet midt i det hvide bryst men da de ikke havde planer om at udstille var det ligemeget for dem .De havde mødt en Chino hvalp på Ålborg træningsplads og sådan en måtte de også bare have

Aiko synes det var lidt hårdt at møde sin nye familie så han tog lige en halv time på ryggen da de var kørt
Overskrift 1
6/10 2007

Nyt videoklip og lidt nye billeder i fotoalbum

I dag havde vi hvalpene udenfor for første gang,det er måske lidt tidligt men solen skinnede så flot og det blæste meget  lidt . Vi havde dem med ude i marken ,de fik godt nok løbet noget rundt , Jill nød det tilsyneladende også for hun lagde sig midt imellem dem og rullede om på ryggen ,så troede hvalpene selvfølgelig straks at de skulle have en gang at drikke,de blev nu snydt tror jeg hun lå vist bare og nød det hele lidt. Vi var kun udenfor ca 20 min men hvor var de trætte allesammen da vi kom ind ,de nåede kun lige ind i kassen så faldt de i søvn
Overskrift 1
4/10 2007

Det går rigtig godt med hvalpene og Jill nu.Hvalpene vejer nu 2755 gram i gennemsnit,det er stadig han 1 der fører med 2985 g stærkt forfulgt af tæve 8 med 2930 gram.
Jill er ikke så meget oppe i kassen ved dem mere ,det er bare 5-10 min hver 2-3 time.Det går også rigtig godt med opblødt foder ,de får nu 2-3 dl foder opblødt i vand og lidt A38 og lidt mælkepulver 3 gange om dagen.Der går godt nok også nogle aviser til nu for der kommer også rigtig meget ud af den anden ende nu.
De er også begyndt at lege noget mere både med hinanden og med deres legetøj,de har også fået nogle koklove som de ligger og bider lidt i.
Tæve 8 har nedlagt sin første and
Overskrift 1
Overskrift 1

30/9 2007

Ups !
 Jeg har lige glemt at vende de sidste billeder i fotoalbummet , så i må lige vende jeres skærm 90 grader eller lægge hovedet lidt på skrå.

Overskrift 1
30/9 2007

Her i Weekenden er der sket en hel masse i hvalpenes liv . Lørdag pillede vi afspærringen af hvalpekassen så de selv kunne komme ud i den store verden, det synes de åbenbart er helt fint , de går i hverttilfald ud af kassen de fleste af dem når de skal tisse og lave stort. Lørdag begyndte vi også at give dem opblødt foder og det var det helt store hit , det var bare lige og stikke snuden ned i foderet så begyndte de bare at stå og labbe det i sig ,men hvor kommer de dog til at se ud , de er bare smurt ind i foder over det hele ,men Jill er heldigvis god til at slikke dem rene igen . De vejer alle sammen over 2 kg nu og det er stadig han 1 og tæve 8 der er de største med 2203 gram og 2180 gram.
Overskrift 1
26/9

Det går igen rigtig godt med Jill , hun er igen glad og veltilpas . Vi har fået svar på prøverne fra dyrlægen og der var ikke nogen bakterier i børen som den penecilin hun får nu ikke skulle kunne slå ned , så det håber vi at den gør .Det er i hverttilfald trals at skulle til dyrlæge hver mandag med en syg hund .
Hvalpene tager også rigtig godt på nu de største som er han 1 og tæve 8 nærmer sig de 2 kilo .
De er også begyndt at lege lidt  og bide lidt i hinanden.
De kommer også hen til en hvis man kalder på dem ,de er også begyndt at sige rigtig meget nu og larmer faktisk en hel del. (se og hør video fra 26/9 )
Der er også lagt nye billeder i fotoalbummet
Tæve 8 og tæve 2 har overfaldet han nr 1
Overskrift 1

                                   24/9-07
Det er en rigtig øv mandag, i dag har Jill klemt en ihjel imens joan var i bad, det var tæve 9. Jill var lige blevet færdig med at få medicin søndag og mandag middag havde hun det ikke ret godt så Joan tog tempertur på hende og den var 39,2 så de kørte til dyrelægen i Rødding. Da hun kom der over havde hun 39,5 så de tog nogle røngten billeder og scannede hende. På billederne kunne de se hun stadig havde børbetændelse så de tog nogle prøver fra børen med et kateter og de prøver skulle sendes ind til analyse. Dem får vi svar på i morgen tirsdag. Hun fik masser af medicin der over og noget smertestillende. Dyrlægen gav hende noget mere stærkere medicin med hjem.
Her til aften har hun det meget bedre igen.
Vi tror at det er fordi hun har haft det skidt, er grunden til at hun ikke har lagt mærke til hun har klemt en, fordi hun er rigtig god til at passe hvalpene ellers.
Nu vil jeg gå ud og begrave den lille oppe mellem egetræerne.
                                  Helene

Overskrift 1
23/9

Nye billeder i fotoalbum

Det går godt med alle hvalpene , de er allesammen pæne runde . Vægten ligger mellem 1220 og 1515 gram . Indimellem hvis vi synes der er nogle der har taget for lidt på får de stadig en sutteflaske .Jill er ikke så meget i hvalpekassen mere hun giver dem mælk ca hver anden time nu , og om natten vil hun have sin nattesøvn så der kan der godt gå 5-6 timer hvor de er selv , men så er der godt nok også larm på når hun kommer op til dem .
Hvalpene er ved at være temmelige aktive nu og vi har været nødt til at sætte et bræt foran på hvalpekassen da de var begyndt at kravle ud.
Overskrift 1
18/9

I dag har Jill det meget bedre  og der er igen masser af mælk i yveret . De fleste af hvalpene er nu over 1 kilo og de første har åbnet øjnene . De fleste af dem kan også tage en 3-4 skridt uden at vælte , så nu er der ved at være noget at se på i hvalpekassen .
Overskrift 1

17/9-07

Jill havde det ikke så godt i dag da vi kom hjem. Vi tog temperatur på hende og den var 39,1. Vi kørte direkte til dyrlægen i Rødding med fuld fart. Dyrlægen mente at hun havde en lille "børbetændelse", så han gav den smertestillene, penecilin, kalkvand og noget andet. Da vi nu var ved dyrlægen fik vi tjekket den lille hvalp og han kunne se en meget lille ganespalte. Så vi blev enige om at vi skulle sige forvel til den lille. Snøft snøft. Her til aften har Jill det bedre end da vi kørte afsted. Lige nu ligger hvalpene og patter ved hende og det kunne de ikke få lov til i eftermiddags. 
Helene

Overskrift 1
16/9

Nye enkeltbilleder i foto album
Overskrift 1
15/9

NYT

Nu små video klip fra hvalpe kassen
find dem ovre i menuen
Overskrift 1
14/9

Det går bare rigtig godt her Jill er en fantastisk mor , de første 4 dage skulle hun nærmest trækkes ud af hvalpe kassen når hun skulle ud og tisse når hun havde klaret det hun skulle løb hun hen til døren og peb og ville ind. Nu kan hun godt være væk fra kassen 5-10 min ad gangen. Vi har kun den lille han nr 7 som får sutteflaske jævnligt han vejede kun 392 gram ved fødslen og tabte cirka 40 gram det første døgn ,han har rigtig svært ved at tage på og vejer nu cirka 430 gram , han kæmper også rigtig godt for at få mælk ved patterne så mon ikke han lige pludselig begynder at vokse .De fleste af de andre vil ligge omkring 800-1000 gram når de vil være en uge på søndag så det er vist godt nok.
Det var nu også godt nok at hun fik 9 hvalpe for der er åbenbart mangel på hvalpe , der er i hverttilfald mange hvalpekøbere der ringer og vil lave aftaler om at komme og se hvalpene .
Der har også allerede været en 3-4 hold og se på dem.
Vi regner med at sætte nye billeder ind af hver enkelte hvalp på søndag når de bliver 1 uge
der er lagt enkelte billeder fra hvalpekassen ind i fotoalbummet i dag
Overskrift 1

10/9

Nu er vi ved at være lidt oven på igen efter fødslen , det gik jo rigtig godt , hun fik den første hvalp 9.15 og nr 9 kl 14.50 . Der skulle jo ellers kun være 5 i hende efter røngten fotografiet så vi er jo lidt glade at vi også fik de sidste 4 levende ud når vi troede at hun var færdig . Den første som også var den største han på 617 gram troede vi i mindst 1 time at vi ville miste igen den var virkelig langt ude , vi havde telefon kontakt snart hele tiden med andre berner ejere og de sagde ( råbte ) bliv ved med at arbejde med den  så det gjorde vi og de 2 næste krævede heller ikke så meget opmærksomhed så vi havde noget tid til den første og efter 1 1/2 time troede vi også på at vi fik lov at beholde den . Maddi tog det også overraskende fint hun fik endda lov til at snuse til de nyfødte og slikke dem . Sidst på dagen flyttede vi hvalpene og Jill hen i hvalpekassen , så kom moderinstinktet rigtig op i hende og hun begyndte at knurre af maddi hvis hun kom for tæt på. Joan sover ved siden af hvalpekassen om natten så hun fik ikke sovet meget i nat . Der er jo lidt forskel i størrelsen så hun har hele tiden skulle sørge for at de små også kom til patten.
De har næsten alle samme taget lidt på det sidste døgn ,på nær han nr 7 som også var den mindste fødte han vejede kun 392 gram så ham har vi skærpet opmærksomheden omkring og også begyndt at give ham lidt ekstra modermælkserstatning for det kniber noget med at finde ud af at han skal sutte på patten , men det ser da ud til at han har viljen til at leve nu .
En stor tak til alle dem der har været her under fødslen og bag efter , vi ville jo gerne lige have bekræftet at det hele så nogenlunde rigtig ud når det nu var vores første kuld.
Jill tager det hele meget stille og roligt nu og forlader kun kassen hvis der kommer nogen eller hun skal ud og luftes , men det tager ikke lang tid for hun vil hurtig tilbage til hvalpene igen så det er jo dejligt .

Billeder af hver enkelt hvalp kommer senere i foto albummet senere i dag

Overskrift 1
9/9           17.00

Nu er vi på 9 hvalpe 

4 Hanner 

5 Tæver
Overskrift 1
9/9  14.30

Så har Jill født

3 hanner
4 tæver
fra 385 gram til 617gram

flere nyheder og billeder kommer senere i dag eller i morgen
Overskrift 1
Overskrift 1
Overskrift 1
3/9

Jill har nu taget 37 cm på om maven og er ved at være noget besværet af den ekstra byrde , man skulle faktisk tro at hun er blevet en lille hvalp for hun skal lokkes meget med godbidder hvis hun skal gå bare 100 m.
I weekenden var vi på camping en sidste gang inden vi skal have hvalpe , lørdag hyggede vi med familie besøg og søndag var vi til udstilling i Silkeborg . Vi skulle jo ikke udstille så vi havde god tid til at snakke og få gode råd af alle de "gamle".
Vi havde også en aftale med et par mulige  hvalpe købere som vi fik en god snak med ,de var helt klar til at få  en hvalp , så nu venter vi allesammen spændt
Joan er begyndt at tage temperatur på Jill morgen og aften så vi ved cirka hvornår hun går i gang.
Overskrift 1
27/8

I dag var vi ved dyrlægen og få røngtenfotograferet jill`s mave for at få at vide hvor mange hvalpe der er i hende. Vi kunne se 5 hvalpe i hende ,så det bliver forhåbentlig et lille nem kuld . Hun var også lige på vægten den viste 54 kg. Vi bruger Gunner Gram fra Rødding dyrehospital som dyrlæge ,da vi har en times kørsel derover og fødslen forventes at blive i en weekend ville vi gerne vide hvor mange der er i hende så vi ved hvornår hun er færdig med at føde .
26/8

I dag har vi målt jill´s mave hun måler nu 96 cm om maven og er så vokset  27 cm
Hun er blevet meget doven og vil faktisk helst ligge på sofaen hele dagen , det kniber også med at spise det hun skal , jeg tror at hun har fundet ud af at der så bliver kræset ekstra godt for hende.
I den forløbne uge har vi også fået hentet hvalpekassen og fået fat i vinyl gulvtæppe til at beskytte parket gulvet i spisestuen som skal være hvalperum.
Det var også i denne uge at Joan gik helt amok med at købe masser af hvalpe legetøj og små halsbånd .
19/8

Jill måler nu 91 cm om maven og er nu tydeligt  begyndt at få en lille hængemave ,der er også kun tre uger til vi skal have hvalpe.
Hun er nu gået over på hvalpefoder og synes det er herligt at få noget mere at spise


 14/8
I dag har vi målt jill om maven , hun er vokset 18 cm de sidste 4 1/2 uge .
Maddi var jo i løb 3 uger før Jill så hun tror at hun skal have hvalpe nu . Hun graver sit hul ude i haven endnu større og ligger der nede . hun går også og piver hele tiden og vil ikke rigtig spise noget , sådan plejer det at være efter hver løbetid , det varer lige en  lille uges tid så er hun sig selv igen .








Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE